Bygningskonstruktør, teknisk designer/assistent søges | Aarhus

Er du bygningskonstruktør, teknisk designer eller tilsvarende, med bred faglig viden og kendskab til installationer? Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores afdeling i Aarhus.

 

Vi har travlt og mangler forstærkninger til vores team af konstruktører og tekniske designere, der løbende får nye spændende opgaver ind.  

 

Revit er din spidskompetence, og du må meget gerne også have kendskab til AutoCad, MagiCad, Electrical SEE (Caddy) med videre.

Du skal ikke nødvendigvis mestre alle disciplinerne, men have kendskab til og i særdeleshed interesse for de forskellige værktøjer.

 

Det er desuden en selvfølge hos os, at du er god til at kommunikere og samarbejde, og at du har et socialt væsen med et godt humør.

 

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Deltage i projekteringsopgaver i tæt samarbejde med ingeniører.

  • Udarbejdelse af EL-, VVS- og ventilationsdokumentation.

  • Udføre diverse ad hoc tegneopgaver.

Dine kvalifikationer:

  • Du er uddannet konstruktør, teknisk designer/assistent med erfaring i installationer.
  • Kendskab til udarbejdelse af teknisk dokumentation.
  • Du er stærk og selvkørende i Revit.
  • Erfaring med AutoCad, MagiCad og SEE Electrical (Caddy) vil være et stort plus.
  • Du taler og skriver godt dansk.
  • Struktureret og vedholdende indstilling til arbejdet.
  • Initiativrig og engageret med ideer til udvikling af tegnestuen og vores arbejdsprocesser.
  • Du er fuld af gåpåmod, lærevillig og trives med udfordringer.
  • Du er positivt indstillet, servicemindet og ansvarsbevist.
  • Du er fleksibel og god til at bevare overblikket, når du har mange igangværende sager.

Du tilbydes:
Et spændende job i en virksomhed i rivende udvikling, hvor dit fag har høj prioritet og du får berøring med et bredt spektrum af opgaver (fx skoler, boliger, sygehuse, psykiatri, jernbaner mv.). Du vil få tilfredsstillelsen ved at følge dine opgaver tæt sammen med ingeniørerne.

 

Dine arbejdsopgaver vil være meget alsidige og du vil blive beskæftiget i forskellige programmer afhængigt af om der arbejdes i 3D modeller, 2D plantegninger eller tavletegninger.

 

Alders- og erfaringsmæssigt er vi godt fordelt, hvilket giver en sund dynamik med mulighed for sparring og udvikling. Vores faglighed og ambitionsniveau er i top - men tonen er rar og uformel, og med en flad ledelsesstruktur, er der kun kort vej til beslutninger og indflydelse.

 

Du tilbydes en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer, flekstid, efteruddannelsesramme, sundheds-forsikring, pensionsordning og andre personalegoder. Opstart hurtigst muligt.

 

 

Sådan søger du jobbet:

Vil du være en del af vores velfungerende hold, eller har du spørgsmål til stillingen, så ring til Jenny Anna Podress på tlf. 29 69 99 10 og få en snak om jobbet og mulighederne.

 

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, og gennemgår derfor ansøgningerne løbende.

 

Send din ansøgning pr. mail til job@sogm.dk hurtigst muligt. Angiv venligst hvilken stilling, du søger, da vi i øjeblikket også søger andre nye kollegaer.

 

Vores arbejdssprog er overvejende dansk, hvorfor vi foretrækker at modtage din ansøgning på dansk.

 


Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Hent opslaget som PDF.

Nyheder
News

Job: Flere nye ledige stillinger
Tre nye rådgivere
Hjem til Aarhus - boliger for alle
Konference
Flere nye rådgivere

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os
Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her