Ring til os på43 44 60 00
 

Lyskilder

Af Karsten Fischer Rønde &
Michael Søgaard Rasmussen

I jagten på miljø- og samfundsøkonomiske optimeringer har EU haft de ikke retningsbestemte lyskilder under luppen. I den forbindelse er direktivet 2005/32/EF vedtaget som bl.a. omhandler krav til miljøvenligt design af ikke retningsbestemte lyskilder i boliger. Det betyder med andre ord, at de traditionelle glødetrådslyskilder er under udfasning, og dermed skal erstattes af andre mere moderne lyskilder
- udfasningen sker som tabellen nedenfor illustrerer


Udfasning af traditionelle glødepærer mm.


EU forventer en samlet energibesparelse på 39 TWh/år, hvilket modsvarer en reduktion af CO2-udledning med 17 mill. tons CO2/år
 

I år og til næste år, kan vi stadig bruge de klare glødetrådslyskilder i hjemmet til belysning med kvaliteten i højsædet; som f.eks. over spisebordet, køkkenbordet m.v. Men hvad gør vi så, når vores kvalitetsbelysning fra glødetrådslyskilderne skal udskiftes? Det lette valg, og det som de fleste anbefaler er, at de traditionelle lyskilder direkte erstattes af traditionelle sparepære i klasse A. Lysdæmperen derhjemme kan, højst sandsynligt, ikke dæmpe de traditionelle sparepærer, skal vi så gå på kompromis med komforten? – Nej, vi må finde en anden løsning!

Der er mange måder at løse problemet på, og vi har valgt at præsentere dem, vi mener, er de mest realistiske i hjemmet, hvis der tages hensyn til økonomi og indpasning i den eksisterende installation.


Halogenpærer

Halogenpæren er en direkte afløser for den traditionelle glødepære, da den har samme gode belysningskomfort og muligheder for direkte udskiftning samt dæmpning med eksisterende udstyr. Halogenpære holder cirka dobbelt så længe, som glødepærer, og de normale modeller reducerer energien med 25-30 % (klasse C).


Der findes også halogenpære, der reducerer energiforbruget med over 45 % (Klasse B), men de er væsentligt dyrere, da det kræver at netspændingen transformeres, hvilket er indbygget i lyskilden. Indkøbsprisen for den dyre model er for høj i forhold til den energimæssige besparelse, og er derfor ikke anbefalelsesværdig.


LED-teknologi

LED belysning er et område under rivende udvikling. Allerede nu er der på markedet effektive LED-lyskilder med stabil farveydelse, høj farvegengivelse og konstant lysudbytte. Så der ér besparelser at hente i form af lavere effektforbrug og markant længere levetid på LED end glødetrådslyskilder. LED er på nuværende tidspunkt et attraktivt alternativ til punktbelysning som fx skrivebordslamper, spots mv. Der er dog den problemstilling, at LED lyskilden og lysdæmperen skal passe sammen, for at dæmpning til hyggebelysning kan opnås. Det er derfor ikke mulig uden nærmere forespørgsel hos lyskildeproducenten og kendskab til det installerede dæmpningsmateriel, at erstatte de eksisterende dæmpbare halogenspots direkte med LED.

I en helhedsbetragtning er LED endnu ikke helt gode nok til at erstatte lyskilder, der spreder lyset, selvom producenterne hævder det. Når producenterne angiver lysudbyttet for lyskilden, sker det som oftest direkte ved LED’en, og ikke efter lyset har passeret glasset i lyskilden, hvilket giver et tab på mindst 10 %.

LED-lyskilderne er endnu ikke billige nok til at erstatte sparepæren, selvom lysudbyttet pr. Watt for LED er oppe på niveau med sparepæren. Til gengæld indeholder LED-teknologien ikke kviksølv, der sammen med den markant længere levetid gør LED belysning til et spændende miljørigtigt alternativ, og vil på sigt blive den mest benyttede lyskilde.

Til professionelt brug har LED-teknologien en helt anden berettigelse, end det er tilfældet i hjemmet. Vi har allerede udført en lang række projekter med anvendelse af LED-armaturer både indvendigt og udvendigt, hvorigennem vi har oparbejdet en bred viden indenfor dette område, samt godt kendskab til faldgruberne. Kontakt os for yderligere oplysninger.

LED-belysning er altså et område, som Spangenberg og Madsen følger med stor bevågenhed, og der forventes en rivende udvikling, endsige et kommercielt gennembrud – allerede her i 2011!

Husk også at udbrænde LED lyskilder er elektronikaffald, og skal afleveres på genbrugspladsen ligesom sparepære og andre lysstofrørsteknologier! 

 

Besparelse for en almindelig husstand


Hvad du kan bidrage med i mindre CO2 udledning samtidigt med, at du sparer penge!

 

Sammenligning af lyskilder

Nedenstående grafiske fremstilling er udført objektivt og er altså en nøgtern og uvildig sammenligning af lyskildetyper, og er foretaget uden sammenblanding af budskaber med politiske eller forretningsmæssige karakter. Markedet for lyskilder er mangfoldigt, og der findes mange forskellige lyskilder og producenter, så det er praktisk umuligt at skabe et endegyldigt og fyldestgørende resultat, men grafen viser det bedste overordnede billede af de fordele og ulemper, der er ved de forskellige lyskildetyper, som er på markedet.




Glødepærer er altså de mindst energieffektive lyskilder til boligen, men til gengæld er farvegengivelsen meget god.

Farvegengivelsen kan sammenlignes med kvaliteten. Farvegengivelsen er et udtryk for hvor god denne lyskilde er til at gengive farve af et medie mod en mere specificeret sammenligningslyskilde.


Copyright © - 5. juli 2011

Ovenstående artikel er udarbejdet af SOGM og ingen dele af denne må gengives stykvist eller i sin fulde længde uden særskilt tilladelse fra ledelsen.

 

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her