Ring til os på43 44 60 00
 

Nyheder

Ny opgave for Københavns Lufthavne - 27.11.2015

S&M medvirker ved udvidelse af sikkerhedskontrollen i lufthavnen.

På hold med ISC Rådgivende Ingeniører som totalrådgiver og Holm & Grut Arkitekter, har Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma vundet opgaven med projektering af CSC Phase II, en udvidelse af den centrale sikkerhedskontrol i Københavns lufthavn, CPH.

 

Københavns Lufthavne A/S ønsker at udvikle lufthavnen til i fremtiden at kunne betjene 40 millioner rejsende om året mod ca. 25 millioner nu, hvorfor bygninger og anlæg i væsentligt omfang skal udvikles og suppleres, samlet i "Landside Terminal Expansion (LTE)". Nærværende opgave er det første projekt under LTE, og er en udvidelse af den CSC-bygning, som samme hold projekterede i 2006-07.

 

Den eksisterende bygning udvides nu mod nord, ud over forpladsen, med plads til flere og længere kontrolspor baseret på ny teknologi samt et større køstyringsareal til det øgede passagertal.

 

Projektet omfatter ca. 600 m2 ny kælder til blandt andet teknik, ca. 2000 m2 udvidelse af stueetage til flowareal og butikker, ca. 1500m2 udvidelse af 1. sal (CSC) samt ca. 650m2 udvidelse af 2. sal til personalefaciliteter.

 

Spangenberg & Madsen har i mere end 40 år løst en lang række rådgivningsopgaver for Københavns Lufthavne og medvirket ved opførelsen af flere bygninger og over årene udført en stor del renoveringsprojekter. Foruden den nuværende CSC-bygning har vi de seneste år blandt andet medvirket som fagleder ved ombygning af Arkaden, ved renovering af lejemål i Finger C, som projekt- og byggeleder ved udskiftning af ASP- og gateaflåsningssystem, ved energirenovering af belysningen i bagagefabrikken, ved energiprojekter i Finger B og D, ved ombygning af belysningsanlæg i p-huse, ved etablering af el og IT til nye reklameskærme på 170 placeringer samt en række bygherrerådgivningsopgaver, herunder udarbejdelse af brandtekniske manualer mv.

 

Særligt kendetegnende for arbejdet i lufthavnen er de høje krav til sikkerhed og sikring, stærkt komplekse systemer og det vilkår, at alt arbejde skal foregå med mindst mulig gene for de rejsende og naturligvis mens lufthavnen er i fuld drift.

 

Vi ser frem til at varetage denne nye spændende opgave sammen med ISC og Holm & Grut og forventer at afslutte projekteringen sidst i april 2016. Det nye byggeri vil være klart til ibrugtagning umiddelbart inden sommerferien, 2017.

 

 

Kontaktperson: Michael Lindqvist, tlf. 29 69 99 39.


Visualisering af facadeforslag, tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her