Ring til os på43 44 60 00
 

Nyheder

Ombygning i CPH, Kastrup Lufthavn - 5.4.2013

Omfattende ombygning skal give plads til sommerens 6,6 mio. rejsende.

Siden efteråret 2012 har Københavns Lufthavns bagageanlæg, Arkaden og Terminal 2 været forvandlet til en stor byggeplads, med ca. 350 håndværkere og teknikere arbejdende på højtryk for at få gennemført de mange udvidelser og ombygninger, til mindst mulig gene for de rejsende.

 

Det store projekt med en samlet anlægssum på ca. 540 mio. kr. omfatter blandt andet 1.400 m2 ekstra plads til passagererne, 12 nye check-in pulte, nye check-in områder, en ny trappe og rulletrappe, ny indgang og hævede lofter i Arkaden, ombygning af butikker, Service Center, 2,5 km ekstra bagagebånd, 500 nye motorer, øget røntgenkapacitet, dynamisk skiltning og ”way finding” mv. der samlet vil give en smidig afvikling af trafikken med  øget kapacitet, bedre plads og yderligere forbedret sikkerhed, præsenteret i moderne, strømlinet arkitektur.

 

Spangenberg & Madsen er, i samarbejde med ISC Rådgivende Ingeniører A/S og Holm & Grut Arkitekter, stærkt involveret i ombygningen, som rådgiver og fagleder for el-tekniske anlæg og som koordinator på bygherreleverancer for el, sikring og IT.
 

Eksempelvis kan nævnes, at Spangenberg & Madsen i samarbejde med Holm & Grut har designet og udviklet de nye, effektfulde belysningsarmaturer, der måler 2,2 meter i diameter og er baseret på nyeste LED-teknologi.


Ombygningen forventes at stå klar til sommer, hvor lufthavnen forventer flere end 6,6 mio. rejsende i juni, juli og august.

 
Kontaktperson: Michael Lindqvist


CPHs nye Terminal 2, som den kommer til at se ud efter ombygningen. Illustration: cph.dk
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her