Ring til os på43 44 60 00
 

Nyheder

Bæredygtighedscertificering - 6.10.2014

Spangenberg & Madsen tilbyder nu DGNB konsulentbistand.

Bæredygtighed er ikke nyt for Spangenberg & Madsen. Vi har i mange år arbejdet naturligt med bæredygtighed og miljørigtig projektering i vore projekter og deltaget i en lang række lavenergibyggerier og renoveringssager med fokus på energioptimering, totaløkonomi og anvendelse af miljørigtige materialer.

 

Det nye ligger i, at vi nu kan tilbyde vore kunder muligheden for at opnå bæredygtighedscertificering af deres byggeri eller renovering – guld, sølv eller bronze – efter DGNB systemet.

 

Mark Askegren Anderson, leder af Spangenberg & Madsens afdeling for VVS, Ventilation & Energi, er nu uddannet DGNB konsulent i kategorien kontorbygninger og forventer også at blive det snarest i kategorien etageejendomme & rækkehuse. Ved eksamen opnåede Mark karakteren A, mens gennemsnittet på holdet var C+.

 

Bæredygtighedscertificeringssystemet DGNB administreres i Danmark af Green Building Council Denmark (GBC-DK) som Spangenberg & Madsen er medlem af.

 

DK-GBC blev stiftet af en samlet dansk byggebranche i 2010 og er en non-profit organisation, hvis formål er at støtte udbredelsen af bæredygtighed i den danske byggebranche. Organisationen er en dansktilpasset gren af Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, der er et tyskudviklet og internationalt anerkendt system, funderet på Brundtlandrapportens holistiske definition af bæredygtighed, som vurderer bygninger og byområders bæredygtighed ud fra et såvel socialt som økonomisk og miljømæssigt perspektiv.

 

Ønsker du at høre mere om mulighederne for at opnå bæredygtighedscertificering i dit kommende bygge- eller renoveringsprojekt, er du meget velkommen til at ringe på tlf. 43 44 60 00.

 

 

Kontaktperson: Mark Askegren Anderson, indeklimarådgiver, DGNB konsulent, tlf. 29 69 99 04.


Mark Askegren Anderson, DGNB konsulent og indeklimarådgiver.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her