Tre nye rådgivere - 17.7.2017

S&M udvider løbende og ansætter flere nye kollegaer.

Det er helt i tråd med visionerne for Spangenberg & Madsen, at firmaet løbende påtager sig flere og større opgaver, der giver mulighed for løbende at tiltrække endnu flere dygtige og dedikerede medarbejdere. Og det går stærkt på den front. Derfor er det os en fornøjelse nu at præsentere jer for tre nye kollegaer: Sigrid Mathiasen, Mark Moore Højer og Kenneth Sørensen.

 

Sigrid Mathiasen er vores nye vvs-, ventilation- og indeklimaingeniør, med base i Aarhus. Hun er uddannet civilingeniør med speciale i integreret energidesign i 2015, og før det læste hun til diplomingeniør med speciale i energi og indeklima på Ingeniørhøjskolen i Aarhus. Hendes kandidatspeciale ”Temperaturens påvirkning af søvnen og evnen til at performe dagen derpå” høstede stor anerkendelse, og belønnedes med ”Allergi- og indeklimapris 2016 ved Martha og Paul Kerrn-Jespersens Fond”. Sigrid kommer fra en stilling i branchen, hvor hun blandt andet har projekteret VVS, ventilation, energi og indeklima og fungeret som fagkoordinator på større boligprojekter.

 

Mark Moore Højer er en af vores nye el-installatører, med base i Kolding. Han er uddannet elektriker i 2009 og el-installatør i 2011 og har siden da arbejdet som installatør, både som afdelingsleder af en installatørvirksomhed og som selvstændig. Så det er med en god portion praktisk erfaring i rygsækken, at Mark nu har sat sig ved den anden side af bordet, for at varetage rådgiverrollen, til glæde for vores kunder og samarbejdspartnere. Mark er allerede i fuld gang med flere projekter.

 

Kenneth Sørensen er ligesom Mark netop blevet ansat som el-installatører, med base i Kolding. Kenneth er uddannet elektriker i 2012 og el-installatør i 2014, og har de seneste år arbejdet med projektledelse af forskellige projekter, heriblandt el-projektet på Kolding Sygehus. Ligesom Mark har Kenneth også ønsket at fordybe sig i projektering og glæder sig til at arbejde med projekterne som rådgiver.

 

Vi ønsker rigtigt hjerteligt velkommen til vores nye kollegaer!


Velkommen til vores tre nye kollegaer hos Spangenberg & Madsen: Sigrid Mathiasen, Mark Moore Højer og Kenneth Sørensen (nederst tv.).
Tilbage

Nyheder
News

Job: Flere nye ledige stillinger
Tre nye rådgivere
Hjem til Aarhus - boliger for alle
Konference
Flere nye rådgivere

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os
Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her