S&M ansætter rutineret afdelingsleder - 1.3.2018

Branchevant afdelingsleder styrker Spangenberg & Madsen

Det er os en stor fornøjelse at byde velkommen til vores nye kollega, Kenneth Søegaard, der i dag indtræder i en nyoprettet stilling som afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen i København. Afdelingen i København består i dag af cirka 20 dedikerede el- og VVS-ingeniører – og er lige som de øvrige afdelinger i fortsat vækst. 

 

Kenneth er stærkstrømsingeniør og har de sidste mange år arbejdet med projektledelse og personaleledelse i flere større virksomheder i branchen. Det er således en rutineret mand, vi har fået på posten – og vi glæder os til at drage nytte af hans viden og erfaringer.

 

Gammelt venskab ruster aldrig
Venskabet mellem Kenneth og flere S&M’ere går langt tilbage. Michael Rasmussen, administrerende direktør hos S&M, og Kenneth er begge stærkstrømsingeniører og kender hinanden fra forskellige netværk og udvalgsarbejde, mens Kenneth og Michael Lindqvist, partner og afdelingsleder i Næstved, kender hinanden fra opgaver udført for Københavns Lufthavne.

 

Hvorfor Spangenberg & Madsen?
Til det spørgsmål svarer Kenneth, at han har ønsket at komme tilbage til en mindre virksomhed, hvor han kan kombinere sin faglighed som el-mand med sine kompetencer indenfor ledelse. Og han kender Spangenberg & Madsen som en dynamisk virksomhed med et spændende DNA, med en god lang historie bag sig. Han finder det særligt positivt at firmaet er fulgt med tiden og til stadighed befinder sig på teknologiens forkant, samtidig med at familieånden er bevaret.

 

”De nære relationer, nærheden til projekterne, den hurtige adgang til beslutninger og medindflydelse; det tiltaler mig meget. Twist i baglommen! Det glæder jeg mig til …” smiler Kenneth. ”Ja, eller olie på fingrene, som jeg plejer at sige,” supplerer Michael grinende. Kenneth fortsætter: ”Ja, jeg glæder mig til at bruge min faglighed i projekterne”

 

Frigive tid og energi til udvikling af forretningen
Spangenberg & Madsen har de seneste år oplevet en solid vækst, helt i tråd med strategien, og det har naturligvis medført et øget behov for styrkelsen af ledelsen, som ansættelsen af Kenneth imødekommer i København. Hos Spangenberg & Madsen glæder vi os rigtigt meget til både at få mere fokus på personaleledelse og til at udnytte den tid, der vil blive frigivet til i endnu højere grad at udvikle forretningen og til at pleje relationer til kunder og samarbejdspartnere.

 

”Jeg er simpelthen så glad for, at det lige netop er Kenneth, der starter hos os i dag. Han har så megen rutine og erfaring, at han kan træde direkte ind i rollen og påtage sig de nye opgaver fra dag ét. Og så er han et rigtigt rart menneske, der passer perfekt ind i vores kultur, vores familieånd ... Det er virkelig en god nyhed for Spangenberg & Madsen!” fortæller Michael Rasmussen begejstret.

 

Fremtidens teknologiingeniører og meget andet
Kenneth vil primært varetage opgaven som afdelingsleder på kontoret i København, men vil også være med som projektleder på enkelte projekter – og endelig kommer Kenneth til at hjælpe ledelsen med at understøtte indfrielsen af forretningsstrategien og udvikling af fremtidens teknologiingeniører.

 

 

Kontaktpersoner: Kenneth Søegaard, tlf. 29 69 99 17 og Michael Søgaard Rasmussen, tlf. 29 69 99 00.


Velkommen til Kenneth Søegaard, ny afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S i København.
Tilbage

Nyheder
News

Rammeaftale og miniudbud vundet
Solo-rammeaftale vundet
Job: Erfaren el-ingeniør søges
Første spadestik
Jobtræf Aarhus 2018

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os
Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her