Ring til os på43 44 60 00
 

Solo-rammeaftale vundet - 8.5.2018

S&M er med som rådgiver ved ombygning af folkeskoler i Odsherred Kommune

Som eneste hold har Nordic – Office of Architecture Danmark, AFM Rådgivende Ingeniører, VEGA Landskab og Spangenberg & Madsen sammen vundet en rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med udmøntning af ombygning af folkeskoler i Odsherred Kommune.

 

Første opgaver skudt i gang

Sydskolen i Asnæs og Nordskolen på Billesvej er de første to skoler rådgiverholdet har fået til opgave at ombygge og renovere, og her skal S&M blandt andet projektere elevstrøm i undervisningslokalerne.  På Sydskolen er der blandt andet tale om ombygning af indskolingshuset og en ny tilbygning; på Nordskolen skal der bygges en ny hovedindgang og bi-indgang med videre.

 

Gensidigt fokus på 3D og visualiseringer

Hos Odsherred Kommune har rådgivernes evne til at anvende 3D og visualiseringer i processerne vægtet højt i deres valg af rådgiver. Hos såvel arkitekterne som ingeniørerne står vi stærkt på det område. Hos S&M er BIM (bygningsinformationsmodellering) og 3D-projektering et dedikeret fokusområde, som vi har stærke kompetencer indenfor. Vores tekniske dokumentation udarbejdes blandt andet i Revit, og med anvendelsen af 3D-projektering og 3D-modellering opnår vi en række fordele i projekterne, der blandt andet handler om digitalisering og kvalitetssikring, men også et konkret og måske mere forståeligt visuelt produkt at kommunikere ud fra.

 

Kenneth Søegaard, stærkstrømsingeniør og afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen:

- Jeg er rigtigt glad for, at vi har vundet denne her rammeaftale og glæder mig meget til samarbejdet med vores team og folkene fra Odsherred. Det er jo altid rart at vinde en opgave, men det er ekstra spændende, at vi her har så stærkt fokus på brugen af de digitale værktøjer – BIM er jo et dedikeret fokusområde hos Spangenberg & Madsen, så det er dejligt med den her type opgaver, hvor vi rigtigt får mulighed for at inddrage de gode værktøjer.

 

Mange års erfaring med uddannelsesbyggerier

Folkeskoler og andre undervisningsfaciliteter har i mange år været en del af Spangenberg & Madsens kerneområder, hvor vi som teknikrådgivere har medvirket ved talrige ombygninger, tilbygninger og renoveringer i hele landet, inkl. Grønland, hvor vi blandt andet har rådgivet i forbindelse med opførelsen af en ny stor folkeskole i Nuuk. Andre projekter vi har rådgivet på er om- og tilbygning af Mølleholmskolen i Høje-Taastrup, Skole+-renovering af Søndervangsskolen i Viby, Pindstrup Skole på Syddjurs, sammenlægning af fire folkeskoler til to store i Albertslund, Kunstens Hus i Roskilde, Alsion i Sønderborg og VIA Campus University i Aarhus. Spangenberg & Madsen har endvidere en fireårig rammeaftale med Aarhus Kommune, Aa+ energiscreening, der har omfattet screening af mange tusinde kvadratmeter skoler, forsorgshjem og andre kommunale ejendomme.

 

I skolebyggerier har Spangenberg & Madsen særligt fokus på indeklimaet, der som bekendt har stor indflydelse på menneskers velbefindende, koncentrations- og indlæringsevne, men også belysningen og herunder optimal udnyttelse af naturligt lys, er afgørende faktorer, ligesom vi tilsikrer, at de tekniske installationer understøtter moderne undervisningsformer, nu og i fremtiden, så skolen danner de bedst tænkelige rammer for børnene og deres undervisere.

 

Vi glæder os til samarbejdet på tværs af vores kompetente hold og med Odsherred Kommune om udmøntning af de konkrete ombygningsprojekter i kommunen.

 

Rammeaftalen løber i to år, med mulighed for forlængelse i yderligere to år.

 

 

Har du spørgsmål til Spangenberg & Madsen eller ønsker at høre om mulighederne for et eventuelt samarbejde, bedes du kontakte Kenneth Søegaard tlf. 29 69 99 17 eller vores hovednummer på tlf. 43 44 00 00.


Sydskolen i Asnæs, én af de første opgaver i Odsherred. Foto: Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her