Ring til os på43 44 60 00
 

Hvem skal bygge Skejbyparken? - 6.8.2018

117 nye kollegieboliger på vej i Skejbyparken i Aarhus N

I disse dage arbejdes der formentligt på højtryk på tilbudsskrivningen hos de fem entreprenørteams, der først i juli blev prækvalificeret til at give tilbud på hovedentreprisen på opførelse af 117 nye kollegieboliger på to byggefelter i Skejbyparken, i Aarhus N. De nye boliger, som Kollegiekontoret i Aarhus står bag, fordeler sig på 4.598 m2 i tre etager og skal efter planen stå klar til indflytning august 2020.

 

Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S har siden 2015 været ingeniørrådgiver på projektet, på hold med Luplau-Poulsen Arkitekter A/S (totalrådgiver), Plusform Arkitekter ApS og Landskabsarkitekt Niels Boldt, og hvor S&M varetager projektering, byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering og fagtilsyn. Opgaven omfatter design og projektering samt udarbejdelse af en samlet lokalplan for de to områder (barmarksprojekter), sideløbende med projektering af dispositionsforslag og udbud i totalentreprise, tilsyn og byggeledelse i fbm opførelse af de nye kollegieboliger.

 

Projektet er 3D-projekteret og -modelleret i Revit, i henhold til IKT-aftalen på projektet. 

 

Tilbudsfristen udløber 4. september 2018, hvorefter kontrahering og kontraktindgåelse vil finde sted.

Første spadestik forventes taget i marts 2019, hvor den valgte hovedentreprenør vil gøre indtog på de to byggepladser.

 

Med de 117 nye boliger, imødekommer Kollegiekontoret i Aarhus fra august 2020 en del af efterspørgslen fra de mange studerende, der søger boliger i Aarhus-området.

 

 

Kontaktperson: Jens Holm, tlf. 29 69 99 21.


Nye kollegieboliger opføres i Skejbyparken i Aarhus N. Spangenberg & Madsen er ingeniørrådgiver på projektet, som fem entreprenørteams er prækvalificeret til at give tilbud på. Foto: Visualisering, Luplau-Poulsen Arkitekter A/S.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her