Ring til os på43 44 60 00
 

Første spadestik til DGNB guld - 31.10.2018

117 bæredygtige, blandede boliger på vej i Risskov Brynet, Aarhus.

Stemningen var god og forventningsfuld, da der i dag blev taget første spadestik til Boligforeningen AABs attraktive og ambitiøse nye boligbyggeri, Risskov Brynet i Aarhus, der blandt andet er blevet til som en del af initiativet ”Hjem til Aarhus – boliger for alle”, hvis formål er at skabe en by i social balance på trods af hastigt stigende priser på fast ejendom.

 

Milepæl markeret i smukt solskinsvejr

Folk fra Aarhus kommune, AAB, SKALA arkitekter, Spangenberg & Madsen og hovedentreprenøren m.fl. var mødt op til første spadestik på Brynet. Det foregik i en munter og forventningsfuld stemning med kaffe og kransekage, hvor først AAB’s bestyrelsesformand Dan Christensen benyttede lejligheden til at sige et par ord om det forestående byggeprojekt og de kommende boliger, efterfulgt af Stadsarkitekten for Aarhus, Stephen Willacy, som ytrede sin begejstring byggeriet og området.  

AAB’s bestyrelsesformand Dan Christensent tog første spadestik i flotteste stil, der blev flittigt fotograferet i det fine vejr.

 

 - Det her har virkelig været et spændende og udfordrende projekt for hele teamet – og jeg glæder mig virkelig til at se boligerne tage form, fortæller projektleder for ingeniørfagene, Jesper Willum Roed, fra Spangenberg & Madsen. Vi har simpelthen haft sådan et velsmurt og positivt samarbejde i teamet og med bygherre. Så selvom DGNB-principperne har stor indflydelse på alles arbejde, er det efter min mening nemt at arbejde med DGNB, hvis bare man tænker det grundigt ind fra start og sørger for en løbende, disciplineret opfølgning undervejs i processen.

 

Biodiversitet, fællesskab, rekreation og mangfoldighed er nøgleord for Risskov Brynet

Risskov Brynet er et varieret og nytænkende byggeri med blandede boligtyper – familieboliger, ungdomsboliger, små boliger og autistboliger. Begrebet ”liveability” er i centrum. Det handler om at skabe en ny bydel med plads til alle og aktiviteter for alle, og hvor mangfoldighed vægtes. Her prioriteres skabelsen af uderum, der inviterer til rekreation og fællesskabsudfoldelse. Biodiversitet i området er vigtigt og sikres med frugthaver, køkkenhaver, plantekasser og grønne tage, som igen inviterer til ophold og aktiviteter for alle.

 

DGNB – påvirker ingeniørarbejdet

AAB har taget visionen for området til sig med åbne arme, og har derfor målrettet projektet mod en markant DGNB Guld certificering for byggeriet. DGNB er en bæredygtighedscertificering af bygninger som vægter miljø, økonomi og sociale forhold ligevægtigt. Ingeniørmæssigt har DGNB stor indflydelse på valg af tekniske løsninger, helt ned i mindste detalje, hvor hver enkelt beslutning, fx valg af en komponent, skal vurderes i forhold til et større og komplekst regnestykke, der i sidste ende er afgørende for om bæredygtighedscertificereingen kan opnås.  Risskov Brynet er på nuværende tidspunkt præcertificeret til DGNB Guld.

 

DGNB er relativt nyt i den danske byggebranche – flere og flere boligselskaber, kommuner og andre er begyndt at efterspørge DGNB i deres projekter, og udbredelsen i Danmark er endnu i sin spæde vorden. Hos Spangenberg & Madsen, der er ingeniørrådgiver på Risskov Brynet, har det været et superspændende og udfordrende projekt, der i høj grad har involveret hele projektteamet.

 

Hos Spangenberg & Madsen, der varetager alle ingeniørdisciplinerne samt brand, IKT, byggeledelse, arbejdsmiljøkoordinering og commissioning på projektet, har det været et virkeligt spændende og lærerigt projekt.

 

- Med Risskov Brynet i bagagen, har vi høstet en masse værdifuld viden og erfaring, som vi er klar til at tage med ind i nye DGNB-projekter eller andre bæredygtighedsambitiøse byggerier. Vores gode og positive proces har også høstet stor ros hos bygherre, så jeg håber da, vi får mulighed for at udføre flere DGNB-projekter, konkluderer Jesper Willum Roed.

 

Fakta om byggeriet

De 117 blandede boliger opføres som 70 ungdomsboliger, 10 autistboliger og 37 familieboliger. Projektet består af en bygning på otte etager med ungdomsboliger, mens familieboligerne opføres i en bygning, der varierer mellem to og seks etager. Derudover omfatter byggeriet også et fællesvaskeri, parkeringskælder mellem boligerne samt fællesrum og serviceareal til autistboligerne.

 

Spangenberg & Madsen varetager den komplette ingeniørrådgivning samt byggeledelse og arbejdskoordinering på byggeriet, hvor selve opførelsesfasen i dag er skudt i gang. S&M vil siden varetage projektopfølgning og tilsyn på byggeriet, der forventes at stå klart til indflytning ved udgangen af 2020.

 

Boligbyggerier er et af Spangenberg & Madsens kerneområder, indenfor nybyggeri, ombygninger og renoveringer. Har du spørgsmål til Spangenberg & Madsens rolle i projektet eller ønsker at høre om mulighederne for et eventuelt samarbejde, bedes du kontakte Pau Ahler Brorsbøl på tlf. 29 69 99 29, eller vores hovednummer på tlf. 43 44 00 00.


 


Første spadestik blev i dag taget til det ambitiøse DGNB-boligbyggeri Risskov Brynet, som Spangenberg & Madsen er ingeniørrådgiver på.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her