Give us a call+45 43 44 60 00
 

News in Danish

Currently this section is only available in Danish.

If you are interested in more information, please do not hesitate to contact us at +45 43 44 60 00 or email us at sogm@sogm.dk.

 

 

 

Vundet - 17.8.2023

Vinderholdet bag nyt Maritimt Center i Frederikssund er valgt

Det er os en fornøjelse endelig at kunne offentliggøre, at Spangenberg & Madsen er med på vinderholdet, der sammen med Frederikssund Kommune skal stå bag udviklingen af et nyt Maritimt Center i Frederikssund.

 

  -  Dét er jeg simpelthen så glad for, fortæller Peter Yde Nielsen, afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen, for det er sjovt at være med til at løse sådan en type opgave sammen med et stærkt teknisk og kreativt team. Spangenberg & Madsen varetager de tekniske installationer på projektet, for el, vvs, ventilation, energi og indeklima, og vi glæder os til at gå ind i opgaven med ildhu og god energi.    

 

Offentliggørelsen af vinderteamet fandt sted i Frederikssund i går eftermiddag og projektet høster mange flotte ord med på vejene af blandt andre borgmester Tina Tving Stauning, der roser Cubo Arkitekter og det dedikerede team af rådgivere for et spændende projekt med kreative løsninger på de fællesskaber og aktiviteter, der skal skabes omkring havnen og fjorden, og udtaler, at hun er overbevist om, at det kommende maritime center vil blive et samlingspunkt for lokale og besøgende, og et sted byens borgere kan være stolte af.  

 


Visionsoplæg om et levende, åbent og inviterende samlingssted for alle

Visionsoplægget bag det kommende maritime center har fokus på, at det skal være et sted, hvor alle har lyst til komme, uanset om de er aktive på eller ved fjorden. Centret og de tilstødende by- og landskabsarealer skal skabe synergi mellem havn og by ved at åbne op og forbinde havneområdet med byen. På den måde bliver centret omdrejningspunkt for havnens transformation fra et lukket og medlemsorienteret foreningsmiljø, til et levende, åbent og inviterende samlingssted for alle.

 

Nøgleordene for vinderteamets forslag har været fleksibilitet, flow og skalerbarhed. Der er lagt stor vægt på at udvise hensyn til brugernes behov og tilpasse centret dets omgivelser. Samtidig har integration af landskabets blå og grønne elementer spillet en vigtig rolle i projektet.

 

 

Bag om projektkonkurrencen – Basisprojekt og visionsprojekt

Frederikssund Kommune havde i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden gennemført en projektkonkurrence om Nyt Maritimt Center i Frederikssund for fem teams, på baggrund af forudgående prækvalifikationsrunde. Konkurrencen omfattede udarbejdelse af et visionsprojekt og et basisprojekt. Visionsprojektet omfattede udvikling af en samlet helhedsplan for hele lystbådehavnens område, der kan danne ren fremtidssikret ramme om den vider eudvikling af området. Basisprojektet omfattede konkurrenceforslag til Nyt Maritimt Center med tilhørende nære udearealer og havnefaciliteter.

 

Rådgiveropgaven omfatter totalrådgivning i forbindelse med design, projektering og udførelse af basisprojektet samt optioner på totalrådgivning for realisering af dele af visionsprojektet. Realisering af dette er afhængigt af en udvidelse af den økonomiske ramme, via ansøgning om fondsmidler.

 

Fra evalueringsrapporten lyder det om team Cubos forslag:

 

”Team Cubo præsenterer en nedskaleret bebyggelse med inspiration i enkle bådehuses arrangement langs vandets kant. Inspirationen ligger i det tilfældiges arkitektur, der rammes ind med begreber som ad-hoc og Klondyke – alt sammen noget der peger på en typologi hvor enkeltdelene let kan justeres og arrangeres med en naturlig indpasning og tilpasning for øjet.

 

Forslaget vurderes arkitektonisk helstøbt og derved meget robust. Hvad enten vi forestiller os et behov for at udvide, reducere, bygge til i visionsprojektet, rokkere faciliteter i dialog med brugere, gennemføre en sparerunde, eller andre processer, så viser projektet en egenart og karakter som bedømmelsesudvalget er overbevist om vil være fastholdt i det realiserede projekt.”

 

Bedømmelsesudvalget har valgt vinderforslaget, der er udarbejdet af et dedikeret team af arkitekter og ingeniører bestående af Cubo Arkitekter (totalrådgiver), DetBlå Landskab, ABC rådgivende ingeniører (konstruktioner) og Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma (teknik).

 

 

Det nye Maritime Center i Frederikssund forventes at stå færdigt primo 2026.

 

 

Kontaktperson: Peter Yde Nielsen, tlf. 29 69 99 26


Vinderforslag bag Nyt Maritimt Center i Frederikssund offentliggjort: Cubo Arkitekter (totalrådgiver), DetBlå Landskab, ABC rådgivende ingeniører (konstruktioner) og Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma (teknik).
Tilbage

Nyheder
News