Give us a call+45 43 44 60 00
 

News in Danish

Currently this section is only available in Danish.

If you are interested in more information, please do not hesitate to contact us at +45 43 44 60 00 or email us at sogm@sogm.dk.

 

 

 

Tak for i år - 20.12.2023

Glædelig jul og godt nytår fra Spangenberg & Madsen

Dejlig og travl skrider december hastigt frem her hos Spangenberg & Madsen, og vi vil her benytte lejligheden til at ønske dig, der besøger os her på hjememsiden, en glædelig jul og et godt nytår!

 

Hos Spangenberg & Madsen holder vi meget af vores gode traditioner - og en af dem, der nu har bidt sig godt fast, er vores årlige jule-klippe-klistre-juletræsfest, hvor julemanden kigger forbi med gaver til S&M-børnene. Det er blevet et eftertragtet arrangement, som børn og voksne ser frem til hvert år.

Og når så muligheden byder sig for at starte en ny tradition, er der heldigvis stemning for det, og derfor har vi nu lanceret en kommende tradition: S&M julebanko, der blev afholdt første gang i dag, for en stor flok kollegaer i øst og vest, og bød på et væld af fine gevinster.

 

Året går på hæld og vi ser tilbage på et forrygende år, der har budt på mange spændende og udviklende projekter for både eksisterende og nye kunder. I årets løb har vi desuden udbygget vores faglighed i byggeri og infrastruktur med blandt andet højspændingsforsyning, brandrådgivning, bæredygtighed, bygherrerådgivning og digitalisering.

 

Vi tror på, at vi alle står på kanten af store omvæltninger med anvendelse af kunstig intelligens, som vi skal sikre at bruge klogt, rigtigt og i balance med os mennesker. Derfor glæder det os, at vi nu også kan introducere og byde velkommen til vores nye kollegamaskot Optimus, som vi forventer at kunne sætte til at løse reelle ingeniøropgaver i S&M i 2024 ... 

 

 

Derudover glæder det os, at vi også i 2023 har kunnet fastholde udviklingen af vores forretning i Grønland, blandt andet med de tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortog - en væsentlig forbedring af den grønlandske infrastruktur som vi ser frem ti lat anvende.

 

Med ydmyghed og glæde takker vi vores kunder, samarbejdspartnere og bygherrer for de gode samarbejder, vi har haft i årets løb, og vi glæder os over, at vi i ordrebogen allerede har mange tilsvarende gode samarbejder i vente til det kommende år.

 

 

Glædelig jul og godt nytår fra alle os hos S&M!

 


Glædelig jul og godt nytår fra alle os hos Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma.
Tilbage

Nyheder
News