Mød en S&M'er

 

 

Bárður Fríði Skaalum, rådgiver, vvs/ventilation

 

Hvorfor valgte du S&M?

  - Jeg kan godt lide, at det er en relativt lille virksomhed. Opgaverne er meget varierede, fordi vi sælger ydelser inden for energi, indeklima, VVS og ventilation, men har et begrænset antal medarbejdere. Man bliver derfor nødt til at kunne lidt forskelligt. Derfor valgte jeg S&M, fordi jeg havde en forventning, om at jeg skulle løse mere varierede opgaver, og dermed fik mere erfaring på rygraden. Hos S&M sidder jeg med mange forskellige opgaver inden for energi, indeklima, vvs og ventilation.

 

Hvad gør det spændende at arbejde i S&M?

  - Det, der gør det spændende, er, at vi får ansvar med det samme, og man får det ansvar, man vil have. Når man får en opgave, bestemmer man selv, hvordan man løser den. Der er selvfølgelig god hjælp at hente hos vores kompetente kollegaer, hvis man er i tvivl. Det er især spændende at kunne følge processen fra start til slut, og se, at det man har siddet og projekteret, bliver udført i virkeligheden. Det giver en god fornemmelse at kunne se det færdige produkt.

 

Hvad motiverer dig særligt ved at arbejde i S&M?

  - Det er, at jeg kan sætte mit præg på opgaverne, få ejerskabsfornemmelse og selv kan bestemme, hvordan opgaverne bliver løst. I S&M er der en meget flad ledelsesstruktur, og det kan jeg godt lide. Der er meget kort proces fra idé, til at du tager fat i beslutningstager og får implementeret idéerne i projektet eller virksomheden. Jeg oplever at der bliver taget godt imod idéer og input, og at man bliver hørt.

 

 

Har du flere spørgsmål?

Er der andre spørgsmål, du gerne vil have svar på, så tøv ikke med at kontakte en S&M'er. Du finder kontaktoplysninger på de enkelte kollegaer her: kontakt.

Nyheder
News

Årets Sundhedsbyggeri 2022
Certificeret
Kolleganyt
Vundet
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os
Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her