Husrådgiver for Royal Greenland i 50 år

S&M A/S har i mere end 50 år løst opgaver for Royal Greenland og har fortsat en rammeaftale med virksomheden. S&M har udført bygherrerådgivning, projektledelse, projektering, audits, dokumentation mm. på en række af projekter. Som et par eksempler kan her nævnes rådgivning ved etablering af SKS-A system, etablering af kompressoranlæg på diverse lokationer, opretning af dokumentation og gennemgang af el-installationer for komplet oliesepareringsanlæg til hellefiskproduktionen.

 

 

Nye varehuse: Elgiganten og Jysk

Daugaard Pedersen A/S har købt en stor byggegrund af Roskilde Kommune og opfører nye varehuse på arealet, Roskilde Retail Park. S&M har været ingeniør på projekterne og har i rollen som fagleder for el og VVS varetaget projektering i forbindelse med myndighedsprojekt, hovedprojekt og projektopfølgning, og har endvidere ydet teknisk brandrådgivning, herunder underabrjdelse af brandstrategi, brandplander, flugtvejsplaner mv. Areal: Ca. 4.000 m2.

Læs mere

 

Domicil - Pandora, Plaza II + III

Smykkefirmaet Pandoras nye domicil rummer ca. 500 arbejdspladser samt mødelokaler, flexrum, produktionskøkken, showrooms mv samt kælder og tagterrasse. S&M har som Pandoras nærmeste rådgiver bistået med teknisk lejerrådgivning; hvor S&M har bidraget til at transformere bygningen fra traditionel indretning til unikt tilpassede løsninger med særlige detaljer i tråd med Pandoras behov og brandingstrategi. S&M har holdt projektet i hånden fra indledende faser til programmering, granskning, kontrol, tilsyn og aflevering.

Læs mere.

 

Domicil - Novo Nordisk Fonden

S&M yder teknisk bistand i forbindelse med Novos overgang fra lejer til ejer af egne bygninger. Rådgivningen omfatter security screening og udarbejdelse af strategier for brand, IT mv., udarbejdelse af indeklimamodel til afklaring af facadeløsninger, naturlig ventilation og køling, samt projektering af tekniske installationer, herunder EL, VVS, ventilation, CTS og IT. Teknisk bistand ved opbygning og simulering af fælles indeklimamodel for bygningen. Udføres i samarbejde med SITE Arkitekter.   

2017 -

 

Bauhaus Roskilde og Aalborg

Spangenberg & Madsen har varetaget hovedprojektering og assisterende byggeledelse i forbindelse med opførelsen af Bauhaus Roskilde. Butikken indeholdt bl.a. Drive-In, havecenter, butiksområder, udvendig varegård, administration og vareindlevering. Butikken er blandt landets største Bauhaus-forretninger. S&M har desuden projekteret solcelleanlæg, varetaget kontrahering og idriftsættelse af 200 kWp-anlægget til drift af egetforbrug i varehuset. Et par år tidligere var S&M rådgiver på udvidelse og renovering af 19.000 m2 Bauhaus varehus i Aalborg.