Digitalt vækstinitiativ - 12.2.2019

Spændende initiativ til bedre digital markedsføring.

Otte kommuner på Vestegnen er gået sammen med blandt andre Google Succes Online om at sætte fokus på digitale værktøjer til øget vækst på Vestegnen. Startskuddet gik 24. januar, hvor en konference i Brøndby samlede en række vækstvirksomheder og digitale eksperter med speciale i sociale medier, emailmarkedsføring, hjemmesider, webanalyse og søgemaskiner, hvor blandt andre erhvervsminister Rasmus Jarlov, formand for Folketingets erhvervs- og vækstudvalg, Morten Bødskov og Google-direktør, Malou Aamund var blandt talerne.

 

Spangenberg & Madsen deltog på scenen som dagens virksomhed, og fik i den anledning lejlighed til at høre de digitale eksperters bud på, hvordan en virksomhed som vores kan arbejde med nogle af de værktøjer, der bliver behandlet dybere på de workshops, der i disse uger finder sted rundt omkring i kommunerne. Det var således masser af inspiration og nogle konkrete brugbare tricks, vi tog med os hjem fra konferencen – og nu glæder vi os til at deltage i to af de opfølgende workshops først i marts.

 

Tak for det gode initiativ

Hos Spangenberg & Madsen ser vi positivt på tiltaget fra blandt andre Albertslund Kommune, hvor vi har haft vores hovedkontor i flere årtier, og der viser sig også at være så stor interesse for initiativet at næsten 1000 virksomheder fra vestegnskommunerne har tilmeldt sig.

 

 - Det er et super tiltag fra kommunerne. Hos S&M kører vi efter en klar forretnings- og kommunikationsstrategi, og er de seneste år vokset ganske betragteligt. Så vi klarer os rigtigt godt, men vi er også bevidste om, at vi med en øget indsats online måske kan gøre det endnu bedre … Derfor er det rigtigt interessant at få den her inspiration, og det vil jeg gerne takke både vores egen kommune, Albertslund, og de øvrige initiativtagere for, fortæller Michael Søgaard Rasmussen, administrerende direktør hos Spangenberg & Madsen.

 

Hos Spangenberg & Madsen vil vi gerne takke arrangørerne bag: Kommunerne i Albertslund, Glostrup, Vallensbæk, Ishøj, Rødovre, Hvidovre, Herlev og Brøndby, og Google Succes Online, for det fine initiativ, og eksperterne, Tina Lykke Madsen, Halfdan Timm, Andreas Solgaard og Thomas Sloth, for inspiration og gode råd, tak til Brøndby for at lægge hus til i Kulturhuset Kilden, og endelig vil vi gerne rette en stor tak til journalist Nynne Bjerre Christensen, der som moderator medvirkede til at styre konferencens mange indslag og binde budskaberne sammen til et overordnet billede af, hvad deltagerne kan forvente sig på de kommende workshops.

 

Kontakt: Katrin Karbech Mouritsen, tlf. 29 69 99 03


Nynne Bjerre Christensen var moderator på konferencen, Den største digitale oprustning på Vestegnen i 2019, hvor Spangenberg & Madsen var dagens virksomhed. Tak til Google Succes Online og kommunerne bag.
Tilbage

Nyheder
News

Kunstens Hus, Kildegården
Konkurrencevinder
Ledige stillinger
Toveshøj vundet
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os
Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her