Vinder ny kontrakt med Banedanmark - 16.1.2020
Spangenberg & Madsen leverer endnu en stærkstrømsprojekteringsleder
Umiddelbart før jul vandt Spangenberg & Madsen endnu et ressourceudbud og skal dermed levere endnu en fuldtidsressource til at styrke Banedanmarks projekteringsledelse på stærkstrøm og kørestrøm, herunder BPU. Spangenberg & Madsen vandt et tilsvarende udbud for to år siden og har således i forvejen en rutineret stærkstrømsingeniør udlånt til Banedanmark, 37 timer om ugen.
- Det var en super nyhed at gå på juleferie med, og selvom det var med kort varsel, er vi glade for, at Christian Iversen nu også er landet inde på Kalvebod Brygge og hjælper Banedanmark med de komplekse stærkstrømsopgaver, som vi jo er specialister i hos Spangenberg & Madsen. Vi har haft et meget langvarigt samarbejde med Banedanmark og jeg har personligt løst rigtigt mange banerelaterede opgaver, så jeg er rigtigt glad for, at vi fortsat kan udbygge samarbejdet, siger Pau Ahler Brorsbøl, direktør og stærkstrømsingeniør i Spangenberg & Madsen.
Spangenberg & Madsen har i mange år leveret teknisk rådgivning til Banedanmark og DSB og er således også optaget på kvalifikationsordninger hos Banedanmark og i Trans-Q, hvilket giver mulighed for at byde ind på jernbanetekniske opgaver indenfor vores områder, i Danmark og resten af norden.
Har du spørgsmål til dette, er du meget velkommen til at kontakte Pau Ahler Brorsbøl på tlf. 29 69 99 29.
|