Ring til os på43 44 60 00
 

Nyheder

Bæredygtighed i S&M - 20.12.2022

Er I klar til de nye bæredygtighedskrav, der er gældende fra 1. januar?

Om ganske få dage træder nye regler i bygningsreglementet i kraft. De nye bæredygtighedskrav har været undervejs længe, hvor vi har arbejdet med dem under ”den frivillige bæredygtighedsklasse”. Kravene er løbende blevet justeret, så de fra 1. januar er mindre omfattende end først tiltænkt, men dog har de særdeles stor betydning for langt de fleste bygherrer og byggebranchen generelt.

 

Hos Spangenberg & Madsen har vi i årevis rådgivet om bæredygtighed i byggeriet – også længe før vi i branchen begyndte at tale ret meget om bæredygtighed. Det har vi gjort både indenfor certificeringsrammer som DGNB, og også uden deciderede certificeringer for øje, alene ved energioptimering og renovering af tekniske installationer. De seneste år har vi også arbejdet med den frivillige bæredygtighedsklasse og forberedt os på overgangen til de obligatoriske krav, som nu er lige om hjørnet.

 

  -  Det seneste års tid har vi arbejdet intenst med vores bæredygtighedsstrategi som vi har kørt i to spor: bæredygtighed indad og bæredygtighed udad. Det er en løbende proces, hvor vi arbejder med at blive bedre i vores interne processer og hvordan vi kan hjælpe vores kunder og samarbejdspartnere med at leve op til de nye krav, fortæller Dzhanan Osman, der er DGNB-konsulent og civilingeniør, og til dagligt arbejder som rådgivende ingeniør hos Spangenberg & Madsen.
 

Vi gør bæredygtighed konkret
Undervejs i processen, som har involveret fagchefer og rådgivende ingeniører på tværs af fagligheder, har vi defineret en lang række tiltag og ydelser, der gør det nemt og konkret for vores kunder og samarbejdspartnere at træffe bæredygtige valg, afstemt efter ens ambitionsniveau og økonomiske ramme.

 

  -  Livscyklusanalyse, eller LCA-beregninger, er det vi forventer størst efterspørgsel på her ved årsskiftet, fortæller Mark Askegren Anderson, der er partner i Spangenberg & Madsen og ligesom Dzhanan også er uddannet civilingeniør og DGNB-konsulent. Men vi oplever også, at der er et ønske om hjælp til at forstå, hvordan man kan og skal navigere i de nye CO2-krav og bæredygtighed generelt, så det glæder vi os meget til at hjælpe med.

 

Læs mere om bæredygtighed i S&M 

Læs mere om verdensmålene i S&M

 

Skal vi hjælpe jer med livscyklusanalyse og dokumentation?

Spangenberg & Madsen råder over flere specialister, der kan hjælpe jer med både at forstå de nye lovkrav i jeres kontekst og med at leve op til de nye krav til dokumentation af jeres byggeris klimaaftryk. Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres projekt, jeres ambitionsniveau og behov.


Ring på tlf. 43 44 60 00 og tal med Mark Askegren Anderson, partner, civilingeniør og DGNB-konsulent


Spangenberg & Madsens Mark Askegren Anderson og Dzhanan Osman er specialister i bæredygtighed og er klar til at rådgive kunder og samarbejdspartnere om bæredygtighed i byggeriet. Foto: S&M.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her