Ring til os på43 44 60 00
 

Nyheder

Kolleganyt - 16.2.2023

Fra elektriker over ingeniørpraktikant til fastansat stærkstrømsingeniør

Det er os en fornøjelse at fortælle, at vi har fastansat Peter Vestergård Sørensen som juniorrådgiver hos Spangenberg & Madsen.

 

Peter blev først uddannet elektriker og efter kort tid i marken som udførende, valgte han at videreuddanne sig til stærkstrømsingeniør. Og det var i forbindelse med hans praktikophold på femte semester, at vi stiftede bekendtskab med Peter, der viste sig at være en dygtig studerende med mod på komplicerede opgaver, der blandt andet førte ham en tur til Grønland.

 

Som ny S&M’er fik Peter tildelt sin nye ”onkel”, kollega Lasse Algot Olsen, der hjalp ham godt i gang med alt det praktiske omkring starten i Spangenberg & Madsen – og de to kom flyvende fra start:

 

-  Det var en supergod start! Jeg blev virkelig godt taget i mod af Lasse og Jonas og de andre omkring mig, og jeg følte mig virkelig velkommen og værdsat fra dag et! fortæller Peter om starten hos S&M.

 

Noget af det første Peter arbejdede med var bygherrerådgivning i forbindelse med renovering af en historisk ejendom på Holmens Kanal 7, og på nogle opgaver i Københavns lufthavn, hvor Spangenberg & Madsen er med til at etablere diverse lejemål til forretninger og udskænkningssteder.

  

Sidenhen blev Peter koblet på Spangenberg & Madsens lufthavnsprojekt i Ilulissat, hvor der opføres en ny international lufthavn. Her arbejdede han tæt sammen med kollega, Jonas Graabeck, og det var netop dette projekt, der ledte til ideen om, at Peter skulle skrive afgangsprojekt for Ilulissats elforsyningsnet.

 

I samarbejde med S&M og Nukissiorfiit, der er det grønlandske el-, vand- og varmeforsyningsselskab, udførte Peter en analyse af Ilulissats elforsyningsnet blandt andet med henblik på at fastlægge kortslutningsniveauer og foreslå forbedringer af selektiviteten. Undervejs blev Peter inviteret til Grønland af forsyningsselskabet, hvilket han selv beskriver som en kæmpe oplevelse. Samarbejdet kulminerede med at Peter i januar bestod sin eksamen med topkarakter og endelig kan kalde sig uddannet diplomingeniør i elektrisk energiteknologi med speciale i stærkstrøm.   

 

Det bedste ved praktikopholdet var …

Hvad var det bedste ved din praktik? Det spørgsmål svarer Peter prompte på:

-  Helt klart menneskene! Og den kultur der er her og den tilgang alle i Spangenberg & Madsen har til tingene. Alt er ligesom muligt og bliver taget godt i mod. Vi bliver set som ligeværdige, selvom vi er praktikanter. Det er altså ikke en selvfølge alle steder. Men det vigtigste var, at jeg blev mødt i øjenhøjde og følte, at jeg bidrog med noget i hverdagen og at jeg som praktikant havde tid til at lære og til at sparre med kollegaerne, siger Peter smilende.

Med eksamen veloverstået og diplomet i hus, har Spangenberg & Madsen og Peter valgt at fortsætte det gode samarbejde – og vi er således rigtigt glade for at kunne byde Peter varmt velkommen! 

 

 

Interesseret i praktik?
Spangenberg & Madsen har løbende studerende i praktik. Er du interesseret i et praktikophold, så send os en ansøgning via www.sogm.dk/job eller siden her. Du er også velkommen til at tale med vores HR-ansvarlige om mulighederne; ring til Josefine Kjær Høier på tlf. 60 29 48 28.

 

 

Vil du også være en del af S&M?
I vores jobunivers her kan du læse mere om det at arbejde hos S&M, der på femte år er certificeret som en god arbejdsplads af organisationen Great Place to Work. Under ledige stillinger, kan du se hvilke jobs vi lige nu søger nye kollegaer til, og du er også velkommen til at benytte dig af muligheden for at sende en ”uopfordret ansøgning” her.

 

 

Kontaktperson: Kenneth Søegaard, tlf. 29 69 99 17

 


Peter Vestergård Sørensen startede i ingeniørpraktik hos Spangenberg & Madsen og er efterendt uddannelse blevet fastansat som juniorrådgiver.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her