Ring til os på43 44 60 00
 

Nyheder

S&M klar til nye regler i dansk byggeri - 6.9.2013

S&M medarbejder blandt landets første IKT-koordinatorer.

I forlængelse af Folketingets ændring af ”Lov om offentlig byggevirksomhed”, er kommunalt og alment byggeri fremover omfattet af IKT-bekendtgørelsen, der i sin nuværende form har været gældende siden 1. april 2013. Med IKT-bekendtgørelse 118 og 119 introduceres en ny funktion i dansk byggeri, nemlig IKT-koordinatoren, hvis deltagelse i projekter blandt andet har til formål at medføre øget lønsomhed for alle involverede parter.

Hos Spangenberg & Madsen er vi allerede nu klar til at varetage denne rolle i de projekter, vi medvirker i, idet vores CAD-leder, Jenny Anna Podress, netop har fuldført den professionelle IKT-koordinatoruddannelse, og det som en af de allerførste i landet.

”Dette er den første professionelle uddannelse af fremtidens ledere i dansk byggeri, der skal sikre bedre lønsomhed for alle involverede parter i projektet, reduktion af byggeriets risiko, og professionel aflevering med fokus på byg- og driftsherrens behov. Uddannelsens sigte er at bidrage til øget konkurrenceevne for de virksomheder, hvor disse nye specialister har deres hverdag” skriver Building Supply om uddannelsen i en omtale af 27. maj 2013.

IKT-koordinatoruddannelsen, der betegnes som byggeriets lederuddannelse, kommer omkring emner som IKT-bekendtgørelsen, IKT-krav, Det Digitale Byggeri, jura og digitalisering, Facility Management, implementering i praksis mv. og giver koordinatoren ekspertviden i digitaliseringens indflydelse på byggeriets produktivitet og effektivitet, i gældende standarder, i dataflow og digital aflevering. IKT-koordinatoren har det juridiske overblik, er specialist i styring af IKT fra vision til mål og er parat til at stå i spidsen for implementeringen i enhver organisation.
Det er bygherres ansvar at sikre, at IKT-kravene overholdes, og at der derfor udpeges en formelt ansvarlig koordinator – men denne funktion kan være placeret hos bygherre, rådgiver eller andre.

”Jeg er meget glad for min nye uddannelse, og ser frem til at kunne anvende min nye viden i vores fremtidige projekter, til gavn for såvel kunder som samarbejdsparter – og ja, for os som rådgivere og tekniske designere. Det åbner op for nogle meget spændende muligheder, og jeg ser det faktisk som en fordel, at funktionen kan ligge hos en CAD-ansvarlig medarbejder, da en stor del af opgaverne oftest – og helt naturligt – ender på dennes bord” fortæller Jenny Anna Podress, CAD-leder og nyuddannet IKT-koordinator hos Spangenberg & Madsen.


Kontaktperson: Michael Søgaard Rasmussen.


Det første hold IKT-koordinatorer; Jenny Anna Podress ses forrest til venstre.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her