Ring til os på43 44 60 00
 

S&M vinder miniudbud - 16.9.2019

Facaderenovering på VIA Skejby vundet under rammeaftale med VIA UC

Spangenberg & Madsen har sammen med ERIK arkitekter og RØNSLEV på konstruktioner en rammeaftale på ingeniør- og arkitektydelser samt bygherrerådgivning for VIA University College, og har nu vundet opgaven om rådgivning i forbindelse med facaderenovering på VIA Skejby, på Hedeager 2 i Aarhus N.


Eksisterende facadeløsning er udfordret
Den nuværende facadeløsning på VIA Skejby signalerer en bæredygtig og grøn arkitektur, der desværre har vist sig ikke at være bæredygtig i et driftsmæssigt perspektiv, hvor man over tid har arbejdet med forskellige løsninger i forhold til begrønning, der dog ikke har fungeret. VIA UC har derfor valgt at genoverveje løsningerne og lade facaderne renovere.


Renovering med økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed i spil
Facadeændringen bliver nu baseret på en helhedsorienteret tilgang: økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed. De nye løsninger vil, baseret på teknisk enkle principper og udførelse, medføre væsentligt reducerede driftsudgifter. Samtidig vil den sociale bærdygtighed blive fastholdt via samspil mellem bygning og menneskelig adfærd – med fokus på indeklima og solafskærmning, og brugernes mulighed for selv at påvirke lysforhold. Den miljømæssige bæredygtighed i projektet er ligeledes en del af overvejelserne, hvor der blandt andet tænkes i yderligere beplantning i terræn eller ved lodret begroning af udvalgte facadeafsnit med klatreplanter fra terræn, som kompensation for den mindre grønne facade, der følger af at de nuværende plantekummer bliver fjernet.


Udføres mens bygningen er i drift
Udskiftning af facaderne vil ske, mens bygningen er i drift. Hensynet til brugerne og den daglige undervisning i bygningen er naturligvis en stor udfordring, da der vil forekomme gener fra støj, støv, kulde og træk, hvorfor teamet planlægger et højt informationsniveau og løbende koordinering af arbejderne, mens der også tænkes i intern bygningslogik og mindst mulige ændringer af adgangsveje, med hensynet til brugerne i højsædet.

 

- Vi ser rigtigt meget frem til at varetage opgaven og glæder os til igen at løse en opgave for, og i samarbejde med VIA UC, som vi tidligere har været bygherrerådgiver for, fortæller Jesper Willum Roed, projekt- og byggeleder hos Spangenberg & Madsen.

 

Spangenberg & Madsen har i perioden 2013–2015 ydet bygherrerådgivning til netop VIA University College, i forbindelse med opførelsen af det nye undervisningsmiljø; en bygningsmasse vi derfor har et godt kendskab til i forvejen.

 

Rammeaftalen omhandler rådgivende ingeniør- og arkitektydelser inden for generel rådgivning i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde, totalrådgivning samt bygherrerådgivning til VIA University College. Den har en varighed på 36 måneder og kan forlænges med yderligere 12 måneder. ERIK arkitekter, Spangenberg & Madsen og RØNSLEV vandt rammeaftalen som et af tre hold i efteråret 2018.

 

Vil du vide mere om projektet eller Spangenberg & Madsens rådgivningsydelser, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 43 44 60 00.


Eksisterende facade på VIA Skejby. Spangenberg & Madsen har på hold med ERIK arkitekter og konstruktionsingeniørerne fra RØNSLEV vundet opgaven om udskiftning af facaderne.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her