Ring til os på43 44 60 00
 

Julehilsen - 20.12.2019

En dejlig december – med ønsket om en glædelig jul og godt nytår

Hos S&M har december været en måned fuld af hygge og hårdt arbejde - i fin harmoni. På hyggesiden har vi holdt vores traditionsrige børnejulefester; en hyggelig eftermiddag med julemusik, ”el-ild i pejsen”, hvor et mylder af små og store S&M’ere klipper, klistrer, pynter, synger og danser om træerne, hvor der er masser guf, gløgg og gaver til alle småfolk ... Vil du se lidt billeder fra hyggestunderne, så klik dig ind på www.linkedin.com/company/spangenberg-madsen/.

 

Vores årlige julefrokost, for voksne S&M’ere og deres respektive udkårne, løb også af stablen i december. Igen i år var hele firmaet samlet på en hyggelig kro på landet, til god mad, underholdning og liveband – og masser af drinks og dans! Efter et par timers søvn og en god morgenmad, gik turen atter hjemover; for jydernes vedkommende i partybussen, dog med lidt mindre party end på udturen.

 

De sidste uger og dage har vi været rundt og har fået hilst på mange af jer kunder og samarbejdspartnere og ønsket en glædelig jul. Men vi kan ikke nå at besøge jer alle – så til jer, der ikke har fået besøg eller et julekort fra S&M, vil vi benytte lejligheden her. Tak for samarbejdet i det forgangne år, vi ser frem til endnu mere i det nye.

 

I eftermiddag venter endnu mere julehygge med kollegaerne, når vi i eftermiddag mødes til gløgg, julehygge og julegaver.

 

Glædelig jul og godt nytår!


Klip fra årets julekort. Spangenberg & Madsen ønsker alle vores samarbejdspartnere, kunder og venner en glædelig jul og et godt nytår.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her