Ring til os på43 44 60 00
 

Prækvalificeret - 10.12.2021

Totalrådgiverhold prækvalificeret til Designskolen Kolding – Transformation

Med Cubo Arkitekter i front som totalrådgiver, er Spangenberg & Madsen sammen med Sleth, ABC, VM Acoustics og Tim Krøyer Madsen blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på totalrådgivningsopgaven i forbindelse med en transformation af Designskolen Kolding.

 

Transformationen af Designskolen Koldings bygninger fra 1998 vil i stort omfang være en opdatering af facader, tekniske installationer og det generelle indeklima og arbejdsmiljø i en omdannet, fleksibel bygning, der vil højne det kreative miljø.

 

På hjemmesiden designskolenkolding.dk fortæller rektor på Designskolen Kolding, Lene Tanggaard, at transformationen skal ske med særligt fokus på bæredygtighed, både social bæredygtighed og klimamæssigt:

 

- Designskolen Kolding er pionér inden for bæredygtighed. Derfor ønsker vi ikke at føje endnu et minus til klimaregnskabet og bygge nyt. Vi vil transformere og optimere skolens eksisterende bygning, som med sin industrielle, stramme arkitektur giver associationer til Bauhaus-skolen – for hvem det håndværksmæssige i øvrigt havde en særlig position. Det er helt i tråd med, hvad vi som skole står stærkt på i dag, siger Lene Tanggaard.

 

- Her på Kolding-kontoret er vi meget spændte på udfaldet af konkurrencen. Det er et virkelig spændende projekt, med gode visioner som vi rigtigt gerne vil hjælpe Designskolen i mål med, sammen med vores gode samarbejdspartnere, siger Per Rødsgaard, der er afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen i Kolding.

 

Spangenberg & Madsen er sammen med holdet godt i gang med at sammensætte vores tilbud, der skal være indleveret senest 24. januar 2022.

 

Budgettet er på 51,5 mio. kr. og finansieres af skolen selv og donationer på i alt 37,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden, Augustinus Fonden og Louis-Hansen Fonden.

 

Vinderprojektet forventes offentliggjort i marts 2022, og transformationen forventes gennemført til åbning i november 2023.

 

 

Kontaktperson: Per Rødsgaard, tlf. 29699926.


Spangenberg & Madsen er prækvalificeret til at deltage i konkurrencen om transformation af Designskolen Kolding på hold med totalrådgiver Cubo Arkitekter, Sleth, ABC, VM Acoustics og Tim Krøyer Madsen.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her