Ring til os på43 44 60 00
 

S&M vinder ny sag - 20.12.2021

Ny bevægelsesdaginstitution og multihal opføres i Horsens

Sammen med totalentreprenør Torntoft & Mortensen, GPP Arkitekter A/S og Sweco har Spangenberg & Madsen vundet konkurrencen om opførelse af den ny bevægelsesdaginstitution og multihal i Horsens.

 

Bevægelsesdaginstitutionen og multihallen er et flerbrugerhus, der opføres i varierende højder. Huset rummer en treetagers integreret daginstitution til 120 børn med fællesrum, pædagogisk køkken, modtagerkøkken og personalefaciliteter, og bevægelsesdelen består af en stor opdelelig multihal, en motorikhal, en bevægelsessal samt omklædningsfaciliteter og depoter. Derudover skal der etableres udearealer i form af pædagogisk uderum/legeplads, forplads, opholdsarealer på tagflader og parkeringsareal for biler og cykler.

 

Det nye byggeri skal opføres på de tidligere godsbanearealer nord for det nye VIA Campus, og er en del af den igangværende byudvikling omkring Horsens Station.

 

Bygherre har ønsket at skabe et projekt med en stærk bæredygtig profil, hvorfor det har været et konkurrenceparameter, at projektet rummer så mange elementer af bæredygtighed og cirkulær økonomi som muligt, ligesom der er stort fokus på indeklima.

 

- Det er en perfekt opgave for vores team, der samlet set har rigtigt gode erfaringer med tilsvarende byggerier. Hos Spangenberg & Madsen er vi rigtigt glade for at varetage rådgivningen på de tekniske installationer, energi, indeklima og brand og glæder os over igen at være med til at føre et projekt med en høj grad af bæredygtighed i sig ud i livet, siger Per Rødsgaard, der er afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen i Kolding.

 

Holdet er allerede i fuld gang med projekteringen, og forventer at aflevere byggeriet 1. marts 2023.

 

 

Kontaktperson: Per Rødsgaard, tlf. 29699926.

 


Spangenberg & Madsen er på hold med totalentreprenør Torntoft & Mortensen, GPP Arkitekter og Sweco udpeget som vinder af konkurrencen om opførelse af ny bevægelsesdaginstitution og multihal i Horsens.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her