Ring til os på43 44 60 00
 

Fejring - 28.3.2022

Spangenberg & Madsen er igen kåret som en af landets bedste arbejdspladser

De sidste par fredage har vi hos S&M udvidet fredagsbaren med bobler og jordbærkage i anledning af at vi igen i år er kåret som en af landets bedste arbejdspladser af organisationen Great Place To Work.

 

Great Place to Work-undersøgelsen består af en grundig medarbejdertrivselsmåling og en analyse af virksomhedens kultur. Spangenberg & Madsen har deltaget i undersøgelsen fire gange og har alle fire gange fået en særdeles tilfredsstillende måling, der har resulteret i, at vi både er blevet certificeret og kåret som en god arbejdsplads.

 

-  96% af S&M’erne svarer, at de er stolte over at fortælle andre, at de arbejder hos Spangenberg & Madsen, og 96% svarer, at man som ny føler sig velkommen hos S&M. Det er vi er vildt glade for og stolte af, fortæller Pau Ahler Brorsbøl, der er direktør i Aarhus.

 

Fejring med bær, bobler og bordtennis

I anledning af, at Spangenberg & Madsen igen er blevet kåret som et Great Place to Work, blev fredagsbaren udvidet på kontorerne og fejret med snacks, jordbærkager, bobler, bordfodbold, og i Albertslund blev flere bragt tilbage til fritidshjemstiden, da der blev spillet en masse omgange bordet rundt omkring det nye bordtennisbord. Enkelte kollegaer havde dog tydeligvis trænet en hel del i de mellemliggende år – og for nogles vedkommende er det måske bare ikke helt så længe siden, de gik på fritter, var der nogle, der mente.

 

Arbejder konstruktivt med tilbagemeldingerne

Målet med at deltage i Great Place to Work er blandt andet at måle trivslen blandt S&M’erne, så vi hele tiden kan fastholde S&M som en god arbejdsplads. Vi får en masse gode input som vi arbejder videre med, så snart vi har analyseret besvarelserne. Det gør vi blandt andet i mindre grupper, afdelingsvist, i ledelsen og via en nedsat trivselsgruppe.

 

-  Vi deltager nu i den kategori, hvor konkurrencen er hårdest - danske arbejdspladser med 50-499 medarbejdere - og er samlet set blevet nummer 19. I 2019 blev vi nummer 16, så der er tale om et lille fald, og det var vi forberedt på og vi ved, hvad vi skal arbejde med, for at blive endnu bedre. Og vi er rigtigt stolte af, at vi ligger i den fineste del af feltet, fortæller Pau videre.

 

Høj trivsel skaber gode resultater til glæde for kunder og samarbejdspartnere

Foruden at være en god og attraktiv arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel og alle de små ting, der gør en arbejdsplads til noget særligt, har vi hos S&M selvfølgelig også fokus på høj tilfredshed hos vores kunder og samarbejdspartnere.

 

I 2020 fik vi udført en omfattende kundeundersøgelse, der viste, at også vores kunder er særdeles tilfredse med vores ydelser og i meget høj grad vil anbefale Spangenberg & Madsen til andre.

Dette er udtrykt ved det såkaldte Net Promoter Score (NPS), der er en internationalt anvendt model udviklet af Fred Reichel, til at måle i hvor høj grad en kunde vil anbefale en virksomhed. En score over +50 betegnes som excellent. Spangenberg & Madsens score er +65, hvilket således er særdeles højt.

 

Samlet set er det tydeligt, at høj medarbejdertilfredshed og en god kultur breder sig til projekterne og giver tilfredse kunder.


Vil du være en del af en god arbejdsplads?

Lige nu søger vi flere gode kollegaer til kontorerne i Aarhus, Kolding og Albertslund, inden for el, vvs, brandrådgivning, projektledelse og elforsyning.

 

Se opslagene her: www.sogm.dk/job

 

Læs mere om det at arbejde hos en af landets førende ingeniørarbejdspladser her, i vores jobunivers, hvor du også kan møde en kollega, læse om rammerne og vores arrangementer. Du er i øvrigt også velkommen til at sende os en ansøgning via linket her: Uopfordret ansøgning.

 

Vil du vide mere om et job, så ring eller skriv til den oplyste kontaktperson, som du finder i jobopslaget.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

// Spangenberg & Madsen

 


Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S er for fjerde gang certificeret og kåret som en af landets bedste arbejdspladser af Great Place to Work. Det blev fejret med bær, bobler, bordfodbold og bordtennis til udvidede fredagsbarer.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her