Ring til os på43 44 60 00
 

Spangenberg & Madsen A/S

Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, der også er kendt som S&M, er grundlagt i 1905, og er dermed en af landets ældste rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi er i dag landsdækkende, med afdelinger i København, Aarhus og Næstved.

 

Teknikhus med en bred vifte af specialer

Som specialister indenfor teknologirådgivning arbejder vi med rådgivningsydelser inden for alle former for tekniske installationer, brand og sikring. Vores faglige kompetencer spænder bredt og dybt indenfor byggeri, infrastruktur og industri og omfatter blandt andet el, vvs, BIM, bæredygtighed, indeklima, katodisk beskyttelse, nærføring, forsyning og kritisk forsyning, baneteknik, commissioning, brand, sikring og security. Vi har en omfattende kundekreds i dansk erhvervsliv, hos offentlige myndigheder og institutioner, regioner, kommuner, boligselskaber samt hos private bygherrer.

 

Højt fagligt niveau og kontinuerlig faglig udvikling

Hos Spangenberg & Madsen er vores rådgivere og teknikere vores vigtigste aktiver, og vi står på et stærkt fundament af den erfaring og viden, vores nuværende og tidligere kollegaer over tid har udviklet - igennem mere end hundrede år. Det forpligter og derfor har vi til stadighed fokus på at vedblive at være  en af Danmarks førende teknologirådgivere. Det stiller krav til vores faglighed og derfor fylder høj uddannelse og videreuddannelse meget i vores kultur og i rammerne for vores ansættelser. 

 

Kompetent rådgiver og samarbejdspartner 

Det faglige niveau i Spangenberg & Madsens er højt og vi er derfor en eftertragtet samarbejdspartner, som ofte indgår i tæt samarbejde med andre rådgivende ingeniørfirmaer og arkitektfirmaer, på såvel små som store projekter. Hos en del af vores faste kunder arbejder vi med endog meget store og komplekse installationer, der rummer en stor andel særlige installationer, og som dermed udfordrer og udvikler vores faglighed.

 

Vi har en målsætning om, at alle vores projekter skal tilføres de bedste løsninger i forhold til de stillede mål. Og vi tilstræber altid at levere kompetent rådgivning, med et højt fagligt indhold indenfor vores discipliner. 

 

Trivsel og tilfredshed er gået hånd i hånd med væksten - hele vejen rundt

Spangenberg & Madsen har over en årrække gennemgået en solid strategisk udvikling, der har udmøntet sig i en sund organisk vækst. I perioden siden 2017 er S&M to gange blevet kåret som Gazelle-virksomhed, på baggrund af denne vækst, og endnu mere væsentligt for virksomheden er det, at vi samtidig har fastholdt en særdeles høj medarbejdertrivsel og en god kultur som vi værner om og som bidrager til at det er sjovt at arbejde hos Spangenberg & Madsen. Spangenberg & Madsen er både certificeret som en god arbejdsplads af organisationen Great Place to Work og er adskillige gange kåret som en af landets bedste arbejdspladser. Det kan du læse mere om her.

 

Endelig ved vi fra en omfattende kundeundersøgelse i 2020, at også vores kunder er særdeles tilfredse med vores ydelser og i meget høj grad vil anbefale os til andre. Dette er udtrykt ved det såkaldte Net Promotion Score (NPS), der er en internationalt anvendt model udviklet af Fred Reichel, som udtrykker i hvor høj grad en virksomheds kunder vil anbefale virksomheden til andre. Og her scorer Spangenberg & Madsen bemærkelsesværdigt højt. En score over +50 betegnes som excellent. Spangenberg & Madsens NPS score er +65.  

 

Citater fra kundeundersøgelsen:

 

"Professionel rådgivning specialiseret indenfor sit felt."

 

"Jeg går efter specialviden og spidskompetence."

 

"Jeg er meget tilfreds med S&M som rådgiver. Når S&M hyres til et projekt, ved jeg at jeg får en god løsning, hver gang. Mit bedste råd er, at fortsætte med jeres høje kvalitet af rådgivning."

 

 

Rådgivning i harmoni

Nyheder
News

Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her