Ring til os på43 44 60 00
 

Nyheder

Nominering - 27.4.2023

Spangenberg & Madsen er nomineret som Danmarks bedste seniorarbejdsplads

I aften kåres Danmarks Bedste Arbejdspladser ved et storslået festarrangement i Tivoli kongressal, et arrangement som Great Place to Work står bag.

 

Spangenberg & Madsen har i mange år deltaget i den omfattende trivsels- og kulturundersøgelse, der ligger bag de årlige kåringer, og vi er alle gange blevet certificeret og kåret som en god arbejdsplads. I år er vi igen med i opløbet om de bedste placeringer, og i år er vi for første gang også nomineret i kategorien Danmarks Bedste Seniorarbejdsplads som én ud af kun tre danske virksomheder!

 

Det er vi rigtigt stolte af og glade for! Vi ser nomineringen som et udtryk for, at vores arbejde med at skabe et godt og fleksibelt arbejdsmiljø, også for seniorer, har båret frugt.


Fløjter på vej til og fra jobbet
Sven Salwin, er en af vores senior el-specialister, der egentligt var gået på pension, da vi fandt på at invitere ham ind til en snak. Han udtaler om Spangenberg & Madsen:

 

- Det er en dejlig arbejdsplads, hvor det er de rette kvalifikationer, der tæller. Høj alder har ikke betydning for ansættelsen, men jeg kan nogle gange have svært ved at følge med, når det er en af de unge, der sidder med musen. Så beder jeg lige om at få den selv, griner Sven, og fortsætter:
 

- Jeg er stolt af at være en del af et team, der værdsætter erfaring og samarbejde på tværs af alder og erfaring. Den daglige arbejdsglæde er så høj, at jeg fløjter både på vej til og hjem fra jobbet.
 

Høj faglighed, fleksibilitet og stor gensidig respekt
Hos Spangenberg & Madsen mener vi at viden forpligter; og seniorerne har i høj grad oparbejdet viden! Teknisk erfaring spiller selvfølgelig en væsentlig rolle i vores virke. Alle vores seniorer har, qua et langt arbejdsliv i en tid med en ekstrem teknologisk udvikling, en særlig indsigt i både ældre tekniske anlæg og samspillet mellem ældre og nyere, mere moderne installationer. Ofte har seniorerne tilmed en specialviden på nicheområder, som man knapt nok kan læse sig til viden om.

 

Vi tror på, at juniorer kan lære meget af seniorers erfaring, og omvendt kan seniorer også blive inspireret af juniorers nye og innovative tilgange. Derfor arbejder seniorer og juniorer tæt sammen hos Spangenberg & Madsen.

 

Ved at skabe gode imødekommende vilkår for både yngre og ældre er vi som virksomhed med til at facilitere muligheden for et gensidigt værdifuldt samspil mellem generationerne.

 

 - At viden forpligter, ligger mig på sinde. Vi bærer som specialister på forskellige nicheområder et vigtigt ansvar overfor de yngre generationer og samfundet generelt – et ansvar der handler om både at videreformidle specialistviden og også lade nye teknologier inspirere til nye måder at gøre tingene på. Så selvfølgelig skal vi skal være en attraktiv arbejdsplads for dygtige ingeniører og andre teknikere, uanset alder. Det gør vi meget for at være, og så er det jo glædeligt, at vi med denne nominering tydeligvis også står godt som arbejdsplads for seniorer, siger adm. direktør, Michael Søgaard Rasmussen.

 

Hos Spangenberg & Madsen har vi selvfølgelig stor respekt for seniorerne og deres oparbejdede erfaring – og nyder i øvrigt stor glæde af deres altid behagelige selskab, der ofte er præget af en særlig ro, humor og varme, der skaber en rigtig god stemning og dynamik mellem de ældre og yngre kollegaer.

 

Samlet set er vi meget stolte af vores nominering som Danmarks Bedste Seniorarbejdsplads. Vores medarbejdere og deres viden er vores største aktiv. Vi er beærede over, at vores medarbejdere har en så positiv oplevelse af at arbejde hos os, og vi vil fortsætte med at arbejde på at opretholde et støttende og positivt arbejdsmiljø for alle, med fokus på vores medarbejderes karrierer og velvære.


Vi ser frem til en festlig aften og glæder os til at fortælle mere om den, efter offentliggørelsen af resultaterne.

 

Kontaktperson: Steen Windelin-Haslund, seniorkonsulent HR, tlf. 29 69 99 24

 


Seniorrådgiver hos Spangenberg & Madsen, Sven Salwin, holder oplæg for kollegaerne i Albertslund, Aarhus og online, på et fælles fredagsmorgenmøde.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt