|
Øget fokus på bæredygtighed - 13.3.2024
Tre gode budskaber: Ny afdeling, udnævnelse og en god jobmulighed
Det er en fornøjelse at dele denne nyhed med vores netværk af samarbejdspartnere, kunder og kommende kollegaer.
S&M etablerer ny afdeling, udnævner bæredygtighedschef og søger også en leder til den ny bæredygtighedsafdeling
Gennem et teknisk ingeniørmæssigt fokus ønsker vi hos Spangenberg & Madsen at prioritere bæredygtighed, i samarbejde med firmaets kunder, og åbner nu en decideret afdeling for bæredygtighed. Dette initiativ er ledet af administrerende direktør Michael Søgaard Rasmussen, der forklarer firmaets motivation og vision for denne vigtige satsning.
- Vi står på skuldrene af dem, der kom før os, og det er vores pligt at videreføre denne arv og fortsat bidrage til samfundets udvikling, sådan som vi i øvrigt har gjort i mere end en menneskealder nu. Vi har i mange år bidraget til bæredygtighed i byggeriet og de seneste år har vi kørt en decideret bæredygtighedsproces internt, der nu munder ud etableringen af en helt ny afdeling, hvis fineste formål er at indarbejde bæredygtighed på tværs af vores øvrige fagligheder, så vi bedst muligt kan hjælpe vores kunder til at træffe gode beslutninger og skubbe tingene i en bedre retning, siger Michael Søgaard Rasmussen.
S&M udnævner ny bæredygtighedschef med stærke visioner
Som et led i etableringen af den nye afdeling er civilingeniør Dzhanan Osman blevet udnævnt som ny bæredygtighedschef. Dzhanan Osman er uddannet med speciale i energi og indeklima, og er også uddannet indenfor DGNB. Hun har været ansat hos Spangenberg & Madsen siden 2019 og har de seneste år været en nøglefigur i udviklingen af firmaets bæredygtighedsstrategi, både på de interne linjer, og tværfagligt i forhold til, hvordan vi som bæredygtighedsspecialister bedst hjælper vores kunder til at opnå bæredygtige løsninger i byggeriet, og indenfor infrastruktur og industri.
Dzhanan Osman har med sin omfattende ekspertise inden for energi, indeklima, installationer og bæredygtighed, en stærk profil og et stort engagement, og er dedikeret i skabelsen af den nye afdeling:
- Vores mål er at integrere bæredygtighed i hvert et projekt, vi påtager os, og gøre bæredygtighedsmulighederne håndgribelige og konkrete, forklarer Dzhanan Osman. Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at træffe de rigtige beslutninger for dem, ved at belyse konsekvenserne af deres valg. Og det har enormt stor værdi, når de rigtige beslutninger bliver truffet i de tidlige faser af deres projekter. Så det glæder jeg mig meget, at vi nu i endnu højere grad prioriterer bæredygtighed på tværs af vores fagligheder i firmaet.
Firmaet har i årevis arbejdet med bæredygtighed i byggeriet, også før det blev alment udbredt, og byggeriet udgør stadig størstedelen af projekterne, men firmaet har også set muligheder for at indarbejde bæredygtigheden i sine store infrastrukturprojekter.
- Vi har allerede nu flere tekniske infrastrukturprojekter, hvor vi indarbejder bæredygtighed, og jeg er enormt glad for, at vi også i de helt store projekter, kan sætte ind med vores rådgivning og bidrage til at skabe løsninger med meget stor effekt, siger Dzhanan Osman. Det er virkelig vigtigt for samfundet og for os alle sammen, siger den nyudnævnte bæredygtighedschef.
Søger en leder til den nye afdeling
Spangenberg & Madsen er i fuld gang med at søge en ny afdelingsleder, der kan stå i spidsen for den nyoprettede bæredygtighedsafdeling; en dygtig leder, der sammen med den nyudnævnte bæredygtighedschef og teamets øvrige kollegaer vil videreudvikle afdelingen og føre ambitionerne ud i livet. Afdeling vil ikke kun fokusere på byggeri, men også integrere bæredygtighed på tværs af alle firmaets fagligheder, herunder industri og infrastruktur.
Er du interesseret i jobbet, eller kender du en, der kunne være lige den afdelingsleder, firmaet mangler, så hører Spangenberg & Madsen meget gerne fra dig eller andre interesserede. Firmaets HR-chef, Lisa Suhr, kan træffes på tlf. 29 69 99 02. Stillingen vil blive besat i samarbejde med rekrutteringsfirmaet Searcher – se jobopslaget her.
|