CE-mærkning af maskiner - 30.8.2018
Er dine maskinanlæg lovligt CE-mærkede?
I mandags var vores direktør, Pau Ahler Brorsbøl, på besøg hos FSTAs netværksgruppe vedr. Medicinske Luftarter, som havde inviteret ham til at holde et indlæg om CE-mærkning af maskinanlæg. FSTAs netværksgruppe vedr. Medicinske Luftarter er for folk, der beskæftiger sig med medicinske luftarter på hospitaler. Selv har Pau haft en afgørende rolle på Det Nye Universitetshospital i Skejby i forhold til at sikre, at alle maskinanlæg i det 230.000 kvadratmeter nye hospitalsbyggeri er CE-mærket jf. gældende lovgivning.
CE-mærkning af maskiner er lovpligtigt alle steder i byggeriet, ikke kun på hospitaler. Spangenberg & Madsen yder rådgivning om CE-mærkning af maskinanlæg i byggeriet på mange niveauer, lige fra undervisning og kvalitetssikring, som har været vores rolle på DNU, til udarbejdelse af den komplette CE-mærkning, hvor vi påtager os rollen som maskinbygger.
Vi hjælper meget gerne dig eller en i dit netværk med CE-mærkning af maskiner.
Ring på tlf. 43 44 60 00 og få en snak om, hvordan vi kan hjælpe.
Kontaktperson: Pau Ahler Brorsbøl, tlf. 29 69 99 29.
|