|
DGNB certificering af IB37 - 6.3.2013
Første danske renoveringsprojekt der bæredygtighedscertificeres.
I efteråret 2012 vandt vi sammen med SITE AS Arkitekter, Strunge og Ekolab den spændende renovering og ombygning af Islands Brygge 37, der rummer 16.000 m2.
Bygningen ejes af Københavns Ejendomme, KEjd, der deltager aktivt som sparringspartner i projektet. Målet er at skabe et referenceprojekt for, hvordan man i Københavns Kommune kan arbejde med ældre ejendomme, således at disse på linje med nybyggeri opfylder kommunens miljø-, energi- og bæredygtighedsstandarder. Dispositionsforslaget er nu afleveret, og allerede nu kan vi dokumentere at bygningen kan forbedre sin energimærkning fra C til A, og dermed reducere sit samlede energiforbrug med ca. 50%.
Efter en screening, er projektet fundet velegnet til en DGNB certificering (Danish Green Building Council), og bliver således det første renoveringsprojekt i Danmark som bæredygtighedscertificeres, og som kan opnå certificering under DGNB ordningen.
Kontaktperson: Michael Søgaard Rasmussen
|