Ring til os på43 44 60 00
 

Ingeniørpraktik - 21.9.2023

”Det er fedt at være i praktik hos Spangenberg & Madsen – og jeg...”

”Det er fedt at være i praktik hos Spangenberg & Madsen – og jeg ved, hvad jeg taler om!” Sådan siger Peter Yde Nielsen med et kækt smil, efterfulgt af et ”… og nu er jeg jo også fra Thy, skal du huske på” med reference til, at der så skal lægges meget i det, når han udtrykker begejstring ...

 

Peter Yde Nielsen startede selv hos Spangenberg & Madsen som praktikant i 2013 som led i sin uddannelse til stærkstrømsingeniør – og blev efterfølgende ansat som ingeniør. Så han taler af erfaring, når han siger, at det er fedt at være i praktik hos Spangenberg & Madsen. Efter en smuttur ude hos en anden rådgiver, kom han i foråret 2023 tilbage til S&M, nu i rollen som afdelingsleder for Byggeri Vest.

 

Tirsdag deltog Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S igen i praktikmessen på Navitas, Praktikmatch, hvor de ingeniørstuderende har mulighed for at møde forskellige virksomheder, der tilbyder praktikophold. Her var Peter Yde Nielsen mødt op sammen med kollega, Katrine Skibsted, for at tale med de studerende om, hvordan det er at være i praktik hos Spangenberg & Madsen.

 

  -  Der er jo mange muligheder, når man skal og prøve teorien af i praksis og nogle ved måske allerede, om de vil være på rådgiversiden. Selv havde jeg den fordel, at jeg var uddannet elektriker, inden jeg startede på ingeniøruddannelsen, så jeg kendte en del til hverdagen hos de udførende håndværkere, og vidste, at jeg gerne ville lære at være rådgiver. Og så valgte jeg at gå med min mavefornemmelse af den gode stemning og af, at det var et trygt sted at være ny, hvor der var god mulighed for sparring. Og det vil jeg sige også er vores tilgang til praktikanter i dag. Hos Spangenberg & Madsen er praktikanterne lov til at arbejde med rigtige projekter og have megen kundekontakt, og kollegaerne omkring dem er opmærksomme på, at de er nye og har brug for støtte og sparring. Hos os bliver ingen kastet ud i opgaver, de ikke magter. Og så er det bare et fedt sted at være, hvor vi har det sjovt og hygger os socialt også.

 

Hvordan er det at være ny hos Spangenberg & Madsen?
Katrine Skibsted er juniorrådgiver hos Spangenberg & Madsen i Byggeri Vest. Hun fortæller her lidt om sig selv og hvordan hun har oplevet det at være ny hos Spangenberg & Madsen.

 

  -  Jeg er selv nyuddannet diplomingeniør med speciale i energi, indeklima og bæredygtighed, og jeg stødte faktisk på Spangenberg & Madsen første gang til netop dén her messe. Det var under corona, hvor messen faktisk foregik online. Jeg endte med at komme i praktik hos en større rådgivervirksomhed, men i præsentationsvideoen for Spangenberg & Madsen lagde jeg mærke til den gode stemning, og bed faktisk også mærke i kontorets indretning med de rå stålbjælker i loftet – dem så jeg så igen i virkeligheden, da jeg i foråret deltog i et infomøde, der handlede om LCA. Og dér fandt jeg ud af, at jeg gerne ville arbejde hos Spangenberg & Madsen, når jeg var færdig med studiet. Og sådan blev det heldigvis – der var et godt match!
 

  -  Jeg er glad for at være hos Spangenberg & Madsen og jeg har en fornemmelse af, at det også vil være et godt sted at være i praktik. Det er blandt andet dét, jeg har talt med de studerende om på messen, og så har jeg fortalt om de projekter, vi arbejder med og hvordan det er at være ny hos Spangenberg & Madsen. For eksempel får alle nye tildelt en ”onkel” eller ”tante” der hjælper dem med alt det praktiske i starten og jeg har lige været med til firmaets sommerfest sammen med min kæreste, hvor jeg mødte mange af mine kollegaer fra Albertslund-kontoret. Det er en tradition i firmaet, at der er to årlige fester med ledsagere og overnatning, og der er også mange andre sociale aktiviteter i afdelingerne. Så jeg synes, det er et godt sted at være, både fagligt og socialt.

 

 

Lang tradition for afholdelse af praktikforløb
Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma har i mange år tilbudt praktikophold til studerende på ingeniøruddannelserne og til andre teknikere. Vi tilbyder primært praktikophold indenfor installationsfagene, el, vvs, ventilation, energi, indeklima og bæredygtighed, og har typisk plads til flere på vores kontorer i Åbyhøj og i Albertslund.

 

Vi sætter en ære i at viderebringe vores faglige viden og kompetencer til nye generationer, og også i at tillære os den nyeste viden, de studerende bidrager med, til gavn for den enkelte, for virksomheden og for samfundet.

 

Vil du i praktik hos Spangenberg & Madsen, så klik dig ind i vores jobunivers her, hvor du kan læse mere om og søge de opslåede praktikforløb indenfor el, energi, indeklima og bæredygtighed. Vi søger både praktikanter til kontoret i Albertslund og i Åbyhøj.
 

Her kan du også kan læse om andre praktikanters oplevelser med deres forløb hos Spangenberg & Madsen.

 

Vi glæder os til at høre fra studerende, der er interesserede i et forløb hos os.

 

Vil du vide mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte eventuelt kommende kollegaer – du finder deres kontaktoplysninger her – og du kan også ringe til vores HR-chef, Lisa Suhr, på tlf. 29 69 99 02.

 

 

Kontakt: Peter Yde Nielsen, tlf. 29 69 99 26


Peter Yde Nielsen og Katrine Skibsted fra Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma taler med en ingeniørstuderende på praktikmessen, Praktikmatch, på Navitas i Aarhus.
Tilbage

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her