Studentermedhjælper til HR & Kommunikation
Vil du kombinere dine interesser for HR og kommunikation i en virksomhed, der arbejder med nogle af landets mest spændende tekniske rådgivningsopgaver? Så er du måske vores nye HR/Kommunikation-studentermedhjælper hos Spangenberg & Madsen.
Spangenberg & Madsen er en af Danmarks ældste og mest erfarne rådgivende ingeniørvirksomheder. Vi brænder for at skabe bæredygtige og fremtidssikrede løsninger inden for byggeri og infrastruktur, altid med kvalitet og samarbejde som nøgleord. Hos os får du en plads i en organisation med en uformel omgangstone, et stærkt fagligt miljø og fokus på trivsel.
Om stillingen
Som studentermedhjælper bliver du en del af vores Forretningssupport, hvor vi blandt andet arbejder med HR og kommunikation. Du får mulighed for at prøve kræfter med mange typer opgaver. Da rollen er hybrid, forventes det både, at du har lyst til at arbejde med drift inden for HR og at bidrage med skriftlig og visuel kommunikation. Nedenfor kan du se, hvad du især kan forvente:
Dine primære opgaver vil være:
HR
- Sikre og bidrage til en stabil onboarding og offboarding af kollegaer, herunder bestilling af udstyr, opstartspakke til nye kollegaer, indkaldelse til møder mv. Du hjælper også med praktiske og systemnære opgaver i forbindelse med offboarding
- Bidrage til at vores nye HR-system er opdateret med korrekt data og dermed understøtte udrulningen i organisationen
Kommunikation
- Udarbejde skriftligt og visuelt indhold til vores hjemmeside og sociale medier, fx LinkedIn
- Hjælpe med planlægning og gennemførelse af interne og eksterne arrangementer
- Udarbejde og kvalitetssikre skriftligt indhold til både kunder og internt brug, fx skabeloner, præsentationer og implementering af vores visuelle identitet
Vi forestiller os, at du
- Er i gang med en videregående uddannelse på bachelorniveau, hvor HR/organisation eller kommunikation indgår som fagdisciplin
- Går systematisk til opgaverne og sikrer fokus på både kvalitet og deadlines
- Arbejder selvstændigt og trives i et mindre team præget af low key energi, ordentlighed og et godt grin
Vi tilbyder
- Et fleksibelt studiejob på ca. 15 timer om ugen (med fleksibilitet i eksamensperioder).
- En timeløn på 205 kr.
- Et inspirerende og nysgerrigt fagligt miljø med engagerede kollegaer
- En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og balance mellem arbejde og privatliv
- Mulighed for at opbygge erfaring inden for både HR og kommunikation og udvikle dine kompetencer i praksis. Du kommer tæt på maskinrummet og får indflydelse der, hvor du ser mening i forhold til din egen kompetenceudvikling
Praktisk information
- Arbejdssted: Hovedkontor i Albertslund
- Tiltrædelse: Efter aftale, gerne hurtigst muligt
- Rekrutteringsproces: Vi inviterer løbende til samtale
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke fra HR.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hiv fat i Rikke for at høre nærmere:
