Vores historie
Spangenberg & Madsen blev grundlagt i 1905 og er i dag en af landets ældste rådgivende ingeniørvirksomheder. Gennem tiden har mange dygtige fagfolk båret virksomheden frem til i dag, hvor S&M fortsat er en vigtig aktør inden for specialiseret teknikrådgivning. Her er en række historiske nedslag og et indblik i det løbende ejerskab.

1905
Civilingeniør J. P. Spangenberg starter i en alder af 35 år - den 1. april 1905 - virksomheden, efter han har afsluttet sin uddannelse på Polytekniske Læreanstalt i København.
Spangenberg er en af de første i Danmark til at starte en rådgivende ingeniørvirksomhed med fokus på elektrificering og elforsyning. Hans 'aftryk' kan den dag i dag opleves på mindeplader på elværker landet over, fx på elværket i Rønne på Bornholm, på Gasværksvej på Vesterbro i København, samt på det gamle elværk i Hillerød. Spangenberg trak sig ud af virksomheden ved udgangen af år 1939.

1935
P.E. Madsen har med undtagelse af et år har været ansat i virksomheden siden 1908.
I 1935 bliver han optaget som partner, og dette partnerskab cementerer firmaets navn Spangenberg & Madsen, som vi kender det i dag. Efter Spangenbergs afgang i 1939 viderefører Madsen virksomheden sammen med elektroingeniør P.A. Orbæk, der bliver ansat i 1936. Samarbejdet styrker i den grad firmaets position inden for el-teknisk rådgivning. Madsen leder firmaet indtil sin død i 1956.

1956
Efter Madsen dør i 1956, driver P.A. Orbæk virksomheden videre som personligt firma.
I 1966 bliver firmaet omdannet til et interessentskab - med maskiningeniør H.J. Møller og elektroingeniør E. Holm som partnere. S&M engagerer sig i en række projekter i Grønland og er i de kommende årtier med til at etablere bl.a. brandstationer, elværker, boliger og hospitaler. S&M har desuden kontor i Grønland frem til 2012 . Orbæk trækker sig tilbage i 1976 efter 40 års virke.

1976
Elektroingeniør H.E. Sonne bliver ansat i april 1962.
Ved Orbæks tilbagetræden i 1976 bliver maskiningeniør H. Meyer og H.E. Sonne optaget som aktionærer og medindehavere. De driver sammen med maskiningeniør H.J. Møller og elektroingeniør E. Holm virksomheden videre. Meyer fratræder i 1989, og H.E. Sonne fratræder i 2008.

1991
Elektroingeniør Finn Andersen bliver ansat i november 1968 og indtræder som medaktionær i 1981.
Han overtager E. Holms aktier, da Holm udtræder i 1983. Finn Andersen bliver direktør i 1991 og driver virksomheden som eneindehaver fra 1993, hvor H.E. Sonne aftræder. I 2007 indleder Finn Andersen et generationsskifte i virksomheden med elektroingeniørerne Pau Ahler Brorsbøl og Michael Søgaard Rasmussen.

2012
Michael Søgaard Rasmussen og Pau Ahler Brorsbøl overtager ejerskabet og ledelsen af Spangenberg & Madsen i 2012, og Finn Andersen går på pension samme år.
I forbindelse med generationsskiftet i 2012 bliver den grønlandske del af virksomheden solgt fra. Efter generationsskiftet moderniseres og udbygges Spangenberg & Madsen til den virksomhed, vi langt hen ad vejen kender i dag. Pau Ahler Brorsbøl træder ud af ledelse, ejerskab og bestyrelse i slutningen af 2022.

2022
Michael Søgaard Rasmussen overtager alle P.A. Brorsbøls ejerandele i Spangenberg & Madsen, hvor han siden har været hovedaktionær og administrerende direktør.
Under hans ledelse har virksomheden fortsat den gode kurs og den positive udvikling mod at gøre Spangenberg & Madsen til den foretrukne, danske teknikrådgiver.

2024
I 2024 overtager Spangenberg & Madsen ejerskabet af DEM og bevarer både indland- og globalafdeling.
DEM er en rådgivende ingeniør- og konsulentvirksomhed, der er specialiseret inden for energi, bæredygtighed og tekniske installationer. Samarbejdet er stadig mere frodigt og givende for både kunder og samarbejdspartnere.
2025
Efter en pause er Spangenberg & Madsen tilbage for fuld styrke i Grønland, hvor arbejdet på tre lufthavnsprojekter giver virksomheden mod på mere højt mod nord.
Michael Søgaard Rasmussen står som direktør i spidsen for opstarten på det nye kontor i nabobygningen, som renoveres af flest mulige genbrugsmaterialer. En ny visuel identitet og hjemmeside, der opdaterer virksomhedens visuelle udtryk og styrker brandets kendskabsgrad, ser dagens lys.

125 års viden og erfaring forpligter:
Vores rådgivere har altid været vores vigtigste aktiv. Det er deres fortjeneste, at vi i dag står på et stærkt fundament af 125 års erfaring og viden. Vores historie forpligter - og derfor har vi fortsat fokus på udvikling, vidensopbygning og dét at være en dygtig, pålidelig og ordentlig teknikrådgiver.Michael Søgaard Rasmussen, direktør og indehaver af Spangenberg & Madsen
Kontakt os endelig

