
Eftermiddagsseminar: ESG som værdiskaber af fremtidens bygninger
Hvor bevæger markedet sig hen på den anden side af Omnibussen? ESG er ikke kun rapportering, men i særdeleshed en strategisk investering og en konkurrencefordel i bygge- og ejendomsbranchen.

ESG er meget mere end en skrivebordsøvelse. Det er en langsigtet og strategisk investering i ens virksomhed og en helt central del af den grønne omstilling af byggebranchen. Til dette arrangement bliver du klogere på, hvordan du gør klimakrav og ESG til en konkurrencefordel for din virksomhed.
Virksomheder i byggebranchen bliver i stigende grad mødt af krav om at kunne dokumentere sine bæredygtighedsindsatser inden for miljø (E), sociale forhold (S) og ledelse (G) – fra kunder, myndigheder og finansielle institutioner.
Samtidig er EU med Omnibus-pakken gået i gang med at forenkle rapporteringskravene på bæredygtighedsområdet, så et solidt kendskab til ESG og Klimakrav er en forudsætning for at kunne navigere og vinde terræn i fremtidens byggebranche.
Derfor inviterer Byens Netværk og Spangenberg & Madsen til et arrangement om klimakrav og ESG som driver for fremtidens bygninger.
Vi får oplæg af Frank Dam Hansen, Ejendomskundedirektør hos Danske Bank Finanscenter Østjylland, der sætter os ind i, hvordan ESG og klimakrav spiller ind i bankernes vurderinger af ejendoms- og byggeprojekter. Derefter vil Esben Kjeldsen, CEO hos Ejendomsselskabet Olav de Linde, gøre os klogere på, hvordan ejendomsselskabet arbejder strategisk med ESG. Afslutningsvist vil Peter Yde Nielsen, afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen give et bud på, hvordan vi konkret kan arbejde med teknik, kvalitet og bæredygtighed i bygge- og ejendomsprojekter.
Tag din kollega eller gode samarbejdspartner under armen, når vi slår dørene op til en faglig eftermiddag i rammerne af ESG.
Program
Kl. 15.00 – 15.05 Velkomst v. Peter Yde Nielsen, Mette Qvist fra Spangenberg & Madsen og Eva Østergaard fra Byens Netværk Kort intro og dagens rammesætning.
Kl. 15.05 – 15.30 Klimakrav og ESG på bankernes dagsorden v. Frank Dam Hansen, Ejendomskundedirektør hos Danske Bank Finanscenter Østjylland, Danske Bank Finanssektoren spiller en central rolle i den grønne omstilling, og klimamål er nu centrale parametre, når banker vurderer ejendomsprojekter og byggeri.
Kl. 15.30 – 16.15 Bæredygtighed som forretningsstrategi v. Esben Kjeldsen, CEO, Ejendomsselskabet Olav de Linde Hvordan Ejendomsselskabet Olav de Linde arbejder strategisk med ESG gennem genbrug, transformation og langsigtet værdiskabelse i ejendomsudvikling.
Kl. 16.15 – 16.45 Teknik, kvalitet og bæredygtighed – hvad kan vi konkret gøre? v. Peter Yde Nielsen, afdelingsleder hos Spangenberg & Madsen Specialiseret teknisk rådgivning set i et bæredygtigt perspektiv.
Kl. 16.45 – 17.00 Opsamling og tak for deltagelsen. Efterfølgende mulighed for netværk.
Lokation: S&M’s kontor, Søren Frichs Vej 38A, 8230 Aarhus
Tidspunkt: tirsdag d. 9. december kl. 15.00 – 17.00
Forplejning: kaffe og kage ved ankomst.
Tilmelding: gratis deltagelse, og tilmelding til: https://www.byensnetvaerk.dk/da-dk/arrangementer/2025/esg-som-v%c3%a6rdiskaber-af-fremtidens-bygninger.aspx
Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på seminaret, så hiv fat i:
