Bispetorvet i København: Ombygning fra universitet til gymnasium
Spangenberg & Madsen har udført ingeniørrådgivning i forbindelse med ombygningen, hvilket omfatter projektering af VVS, ventilation og tilhørende CTS i forbindelse med hovedprojekt, fagtilsyn og 1-års gennemgang.

Niels Brock på Bispetorvet i København var et eksisterende universitet, med installationer fra ca. 1950’erne. Bygningen er bevaringsværdig og har nu gennemgået en omfattende renovering og ombygning til et gymnasium, fra kælder til 4. sal, omfattende klasselokaler, lærerværelse, læsesal, køkken, toiletter, trapperum mv.
De eksisterende VVS-installationer og ventilationsanlæg var i dårlig stand og skulle derfor totalrenoveres; den oprindelige mekaniske ventilation var ufunktionsdygtig og uden varmegenvinding, varme- og brugsvandssystemet skulle renoveres og udbygges.
Ventilationsaggregaterne blev udskiftet med to helt nye med varmegenvinding. De eksisterende murede kanaler blev genbrugt (relinet) til forsyning af lokaler, mens nogle af kanalerne blev udskiftet. Der blev anvendt boksventilatorer, hvor det af pladsmæssige årsager ikke var muligt at føre nye kanaler. Termostatventiler blev udskiftet og der blev etableret ny behovsstyret mekanisk ventilation på omtrent halvdelen af arealerne.
Indeklimaet blev forbedret og installationerne blev energirenoveret. Arbejdet var udfordret af pladsmangel og bygningens bevaringsværdige karakter, hvorfor det var særligt tilfredsstillende, at det lykkedes at få en æstetisk og funktionel løsning indarbejdet i fbm et stort fortrængningsarmatur, der forsyner et af lokalerne med en relativt stor luftmængde - og generelt er det lykkedes godt at få moderniseret installtionerne i de smukke historiske lokaler.
Spangenberg & Madsen har udført ingeniørrådgivning i forbindelse med ombygningen, hvilket omfatter projektering af vvs, ventilation og tilhørende CTS, i forbindelse med hovedprojekt, fagtilsyn og 1-års gennemgang (efterår 2019).
Det nye gymnasium blev taget i brug i efteråret 2018.
Kontakt os endelig

