projekter|Havnegade & Tordenskjoldsgade: Totalrenovering af fredede & bevaringsværdige bygninger

Havnegade & Tordenskjoldsgade: Totalrenovering af fredede & bevaringsværdige bygninger

Havnegade & Tordenskjoldsgade: Spangenberg & Madsen yder ingeniørmæssig bistand vedr. installationer, kloak og konstruktioner i forbindelse med totalrenoveringen af 11.200 m2 eksisterende kontorareal og boliger fordelt på fem sammenhængende bygninger, der alle er bevaringsværdige.

ByggeriKontorerElVVSEnergiIndeklimaBrandAutomation FredetBevaringsværdigtProduktionskøkken

Spangenberg & Madsen yder ingeniørmæssig bistand vedr. installationer, kloak og konstruktioner i forbindelse med totalrenoveringen af 11.200 m2 eksisterende kontorareal og boliger fordelt på fem sammenhængende bygninger. Alle fem bygninger er bevaringsværdige og Havnegade 23 er fredet, opført i 1864.


En del af kontorarealerne var i drift, da renoveringen begyndte - her havde Vejdirektoratet til huse. Der findes desuden boliger i Havnegade 21 på 3.-6. sal og i Tordenskjoldsgade 34A på 1. og 2. sal.


S&M gennemgik og registrerede alle forhold. Det var vores vurdering, at installationerne i nr. 23+25 kunne genanvendes, men bygherre ønskede nye. I boligerne i nr. 21 er al el, vand og faldstammer bevaret, mens varmesystemet er nyt.


De øvrige boliger får helt nye installationer på el, VVS og ventilation. Alle installationer udskiftes i kontorarealerne og i kælderen er der nu etableret storkøkken og kantinearealer.


Der er desuden udført miljøsanering på alle kontorarealer (asbest, bly, pcb og tungmetaller).


Samarbeje med Jeudan
Jeudan ejer bygningerne, og Spangenberg & Madsen yder rådgivning direkte til Jeudan, sideløbende med arkitekterne. Arbejderne udføres af Jeudans egne håndværkere, og vores rådgivning er ydet i tæt samarbejde med disse - en speciel konstellation, der har medført en smidig proces med gode, stabile og fremtidssikrede løsninger, udført med største respekt for de historiske bygninger.


S&Ms er projektleder for alle ingeniørfagene - og BIM-specialister - og S&M varetager rollen som projektleder for alle ingeniørdiscipliner, inkl. konstruktioner, og har varetaget projektering af el, VVS, ventilation, CTS, brand og sikring. Vi har tillige udført indeklimasimulering, blandt andet for at kortlægge kølebehov.


BIM har været en væsentlig del af projektet. Store dele af renoveringen, bl.a. de tekniktunge dele som køkken og varmecentral, er 3D-projekteret og -modelleret, mens andre dele er 2D-projekteret, i Revit. Ældre papirtegninger har været anvendt til blandt andet at kunne genbruge gamle murede ventilationskanaler til føringsveje.

1 af 20
Periode2018 - 2020
TypeTotalrådgivning
Størrelse11.200 m2
BygherreJeudan Project & Service A/S
ArkitektElgaard Architecture A/S
IngeniørerSpangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma Regnestuen ApS (konstruktioner)
S&M's rolleTeknisk rådgivning og bistand vedr. ingeniørarbejde, ifbm. totalenovering af fem ældre, sammenhængende ejendomme. S&M har varetaget projektledelse for alle ingeniørfagene og projektering af el VVS, ventilation, CTS, brand og sikring og har udført løbende fagtilsyn under udførelsen.
Spørgsmål?

Kontakt os endelig

KontaktpersonMark Askegren Anderson
Chefrådgiver, PQ, civilingeniør (HVAC, energi og indeklima) & DGNB-konsulent, Albertslund
+45 29 69 99 04maa@sogm.dk
KontaktpersonPeter Yde Nielssen
Afdelingsleder i Byggeri Vest & stærkstrømsingeniør, Aarhus
+45 29 69 99 26pyn@sogm.dk