Holmens Kanal 7: Totalrenovering af kontorareal
Afledt af andre gode samarbejder har Jeudan bedt Spangenberg & Madsen varetage totalrådgivning på den omfattende renovering af den delvist fredede bygnings godt 7.150 kvm kontorarealer, der nu transformeres til et flerbrugerhus.
Holmens Kanal 7 er en historisk bygning fra 1862 beliggende centralt i København, tæt ved Kongens Nytorv. Ejendommen har en unik historie som et af de første varehuse i København. ”En forløber til stormagasinet, der gav næring til forretningslivet i København”, skriver Jeudan om bygningen.
Arkitekturen er særpræget med referencer til italienske renæssancepaladser og meget lig kommercielle bygninger i Manchester, som bygningens ejer, Familien Grøn, var inspireret af. Facaden er karakteristisk med dekorative elementer i murværket, der skaber en reliefeffekt og giver liv til facaden.
En tidligere renovering af ejendommen var udført uden hensyntagen til bygningens historie og fredning, og indeholdt en masse cellekontorer, der skjulte ejendommens bjælker og stolper.
S&M yder totalrådgivning på renoveringen
Afledt af andre gode samarbejder har Jeudan bedt Spangenberg & Madsen varetage totalrådgivning på den omfattende renovering af bygningens godt 7.150 kvm kontorarealer, der nu transformeres til et flerbrugerhus.
Bygningens facade mod Holmens Kanal er fredet. Renoveringen omfatter udskiftning af alle installationer bortset fra afløbsinstallationerne og kloak, der alene tilpasses den nye indretning. Varmecentralen renoveres og der leveres et komplet CTS-system med styring af varme, køl, ventilation og naturlig udluftning. Bygningen udstyres med et hybermoderne netværk af typen FTTO , Fiber To The Office, til hvilket Spangenberg & Madsen har ydet rådgivning og indarbejdet i projektet.
Spangenberg & Madsen varetager den komplette ingeniørrådgivning som projektleder og sagsingeniør for el, vvs, ventilation, køling, varme og indeklima, kloak, bygningsautomation, brand og sikring.
Spangenberg & Madsen yder rådgivningen direkte til Jeudan, sideløbende med H+Arkitekter.
Foto delvist lånt af Jeudan.
Kontakt os endelig

