Jetsmark idrætscenter: Udbygning og modernisering
Jetsmark Idrætscenter moderniserer deres bygninger med støtte fra Jammerbugt Kommune, så det kan leve op til tidens standarder i forhold til faciliteter og energioptimering. Idrætscenteret udbygges med en ekstra tilbygning på cirka 3.000 m2, som skal give plads til nye faciliteter. Derudover bliver cirka 1.700 m2 af det nuværende center ombygget.

Jetsmark Idrætscenter moderniserer deres bygninger med støtte fra Jammerbugt Kommune, så det kan leve op til tidens standarder i forhold til faciliteter og energioptimering. Jetsmark Idrætscenter er blevet brugt flittigt siden det blev bygget i 1974, hvoorfor det nu skal gennem-renoveres.
Idrætscenteret udbygges med cirka 3.000 m2 ekstra tilbygning, som skal give plads til nye faciliteter. Derudover bliver cirka 1.700 m2 af det nuværende center ombygget.
Tilbygningen giver plads til bygherres ønsker om en ny hovedindgang, omklædningsfaciliteter til svømmehallen, en springsal, et produktionskøkken og lokaler til fysioterapi.
Jetsmark Idrætscenter består i forvejen af to idrætshaller, en svømmehal, et fitnesscenter, et motorikcenter, omklædningsfaciliteter og udearealer med fodboldbaner og tennisbaner.
Spangenberg & Madsens tekniske rådgivning hjælper vores samarbejdspartnere og Jammerbugt Kommune med at finde de bedst mulige løsninger til brand, el, VVS, brand og indeklima.
F.eks. tager rådgivningen blandt andet fat i, hvilke løsninger der skal projekteres for ventilationen i de tidlige faser af projektet. Det eksisterende byggeri sætter begrænsninger for hvilke løsninger, som er mulige.
Det er konkluderet, at der ikke er plads nok til ventilationssystemerne, hvorfor S&M arbejder sammen med Q-Construction, om at finde en anden ventilationsløsning. Her overvejes der, om den bedste løsning vil være synlige armaturer, skjulte armaturer over nedhængte lofter eller fortrængnings armaturer på gulvet.
Desuden forventer vi under projekteringen at levere simuleringer af fem forskellige rum med henblik på indeklima.
Vi vil også rådgive om energioptimering af idrætscentrets bygninger. Energioptimeringen indebærer en udskiftning af tagene til Hal A, svømmehallen og mellembygningen. Derudover udskiftes flere af de mekaniske- og tekniske anlæg; eksempelvis varmeanlæg, brugsvandsanlæg, ventilationsanlæg.
Et områdeløft til gavn for lokalsamfundet
Jetsmark Idrætscenter er et ud af tre projekter, der tilsammen skal udgøre et større områdeløft i Jammerbugt Kommune. Sammen med en rambla med oplevelsesrum og en skole skal Jetsmark Idrætscenter agere som et samlende kraftcenter, der skal sikre en fælles identitet til Pandrup, Kaas og Moseby.
Jetsmark Idrætscenter er et socialt byggeri, og flere af ønskerne til byggeriet kommer fra en brugerundersøgelse, udført i 2015 af Jammerbugt Kommune, blandt foreninger med interesse i byggeriet. Jetsmark Idrætscenter er derfor ikke blot Jammerbugt Kommunes vision, men også borgernes vision, med sigte på at fremtidssikre centeret ud fra deres behov og ønsker.
Kontakt os endelig

