Københavns kommune: Nyt center for diabetes i De Gamles By
Projektet skal imødekomme det stigende behov for rehabilitering hos københavnere med type-2 diabetes. Centret skal opføres i De Gamles By på Nørrebro, vil have fokus på kost, motion og livsstilforandringer - og får kapacitet til ca. 2500 borgerforløb.

Et team bestående af Dorte Mandrup, Bisgaard Landskab, AB Clausen Rådgivende Ingeniører og Spangenberg & Madsen har sammen vundet udbuddet om at designe og projektere det nye center for diabetes i De gamles by på Nørrebro i København.
Centret indeholder undervisningslokaler, caféområde, træningskøkken, træningssal, træningszone og rekreativt udendørsområde. Ressourcebevidsthed og en holistisk betragtning af byggeriets livscyklus er centralt i det nye diabetescenter.
Derfor har tilgangen til valg af materialer og løsninger også haft som mål at reducere energi-forbruget og CO2-udledningen over tid.
Et blandet hus
Det nye Center for Diabetes skal være åbent for alle københavnere, lyder meldingen. Det skal være et hus, hvor der er mulighed for at drive frivillige aktiviteter som eksempelvis madlavning, træning og fællesspisning.
Visionen med centret er i det hele taget at skabe rammerne for et sundt og aktivt liv med motion, sund mad og livsstil.
Tekniske installationer
Spangenberg & Madsen har bidraget med teknisk rådgivning og bistand for alle de tekniske installationer med hensyn til kloak, VVS, el og sprinkling. Derudover er der udarbejdet energiramme i henhold til lavenergiklasse og indeklimaanalyser.
Opgaverne omhandler blandt andet:
- Kloakforsyning: Fjernelse og omlægning af eksisterende ledninger. Kloakanlæg med pumpebrønde for spildevand og dræn. Opsamling af regnvand.
- VVS-installationer: Nedlægning af eksisterende og planlægning af ny vand- og varmeforsyning. Varmecentral med fjernvarme og forsyning af vand og varme.
- El-projekt: Nedlægning af eksisterende og planlægning af ny elforsyning. Forsyninger og tavler. Føringsveje. El og lysinstallationer. IT-installationer. Solcelleanlæg.
- Sprinkling: Fuldsprinklet bygning udført efter DBI retningslinje 251.
Kontakt os endelig

