Novo Nordisk: Clinical Innovation Center
Novo Nordisk A/S opfører nyt testcenter i Gentofte. Den nye klinik indrettes i fire eksisterende bygninger, der gennem årene er bygget sammen. Bygningerne totalrenoveres med nye tekniske anlæg, og der etableres et nyt attraktivt og åbent indgangsparti.

Teamet der løser opgaven er totalentreprenør Wicotec Kirkebjerg sammen Zeso Architects, Regnestuen og Spangenberg & Madsen.
Det er Novo’s vision, at klinikken skal være et indbydende og imødekommende sted for alle typer ophold, hvor testpersonerne ikke må føle sig begrænsede. Der udføres nyt indgangsparti med ny hovedtrappe. Samtidig er der stort fokus på at optimere og skabe et effektivt workflow.
Ejendommens 2.700 m2 transformeres til et Clinical Innovasion Centre. Et testcenter der skal udføre såkaldte fase 1 forsøg, hvor lægemidler testes på raske forsøgspersoner med overvågning døgnet rundt og med ophold på op til 3 uger. Til at udføre disse forsøg bliver klinikken udstyret med laboratorier, apotek samt sengestuer til forsøgspersonerne.
Spangenberg & Madsen ydelser
S&M har en central rolle som totalrådgiver i projektet og står for den tekniske rådgivning og bistand fra de indledende projektforslag til aflevering. S&Ms ekspertise omfatter alle aspekter af de tekniske installationer, herunder brandbeskyttelse, lydisolering, indeklima, bæredygtighed og commissioning.
I arbejdet med projektet implementeres der nye tekniske systemer, herunder elevatorer, løfteudstyr og el-tekniske anlæg. Disse anlæg er designet til at sikre en pålidelig nødforsyning gennem generatorer og UPS-anlæg. Derudover installeres der CTS-anlæg for at sikre optimal kontrol og drift af alle tekniske installationer.
Ventilationssystemet er planlagt med VAV-teknologi for at opretholde komfortable temperaturer med køling, og der er implementeret specifik procesventilation i laboratorie- og apoteksområderne. Dette inkluderer punktaftræk, stinkskabe og LAF-bænke for at sikre en sikker og sund arbejdsplads.
Kontakt os endelig

