projekter|Region Hovedstaden: Ombygning & etablering af nye laboratorier

Region Hovedstaden: Ombygning & etablering af nye laboratorier

Spangenberg & Madsen har medvirket til ombygningen på Rigshospitalet, hvor der etableres et nyt laboratorieareal på ca. 450 m2 til Patologisk Klinik. Bygningen er i drift under projektets gennemførelse, hvilket har udfordret ombygningen og krævet nøje koordinering med brugere samt driftpersonale.

ByggeriSygehuse og behandlingElVVSEnergiIndeklimaAutomation LaboratorierGMO 3*

Michaelsensbygningen og dertilhørende laboratorier nedrives i fbm opførelsen af Børneriget. Funktionerne flyttes til en eksisterende bygning, hvor der etableres nye laboratorier, med delvis genanvendelse af eksisterende udstyr (bl.a. stinkskabe og LAF-bænke) kombineret med nyt udstyr.


Laboratorierne etableres på 4. sal, med tilstødende arbejder, da brugsvand og afløb forsynes fra 3. sal (rørføring gennem etageadskillelsen) - og der etableres nyt ventilationsanlæg på 7. sal (taget).


S&M har forud for valget af ventilationsløsning analyseret flere mulige scenarier, da de eksisterende kanaler ikke var tilstrækkelige. Tårn-løsning med etablering af aggregat på tag og gennemføring via facaden, og ekstra kanaler til eventuelle senere behov for ventilation på øvrige etager, sikrer en optimal og fremtidssikret løsning.


Bygningen er i drift under projektets gennemførelse, hvilket har udfordret ombygningen og krævet nøje koordinering med brugerne samt driftpersonalet, for at sikre mindst mulig gene for øvrige brugere og laboratorier.


På 4. sal udgør ca. en fjerdedel af etagen ombygningsareal, mens de resterende tre fjerdedele består af laboratorier i drift. 3. sal er i fuld operationel drift, herunder narkolaboratorium, hvilket har udfordret ombygningsarbejdet ifht den rørføring, der har skullet etableres mellem etagerne, i lofter over arbejdende laboratorier.


En centralt placeret elevator har ligeledes skullet være i fuld almindelig drift, og man har i forbindelse med ombygningen etableret en udvendig materiale- og personhejs.


S&M har sammen med ABC varetaget udarbejdelse af installationsprojekt og konstruktionsprojekt gennem alle faser fra dispositionsforslag frem til og med udførelse og as-built.


Installationsprojektet omfatter fortrinsvis ventilations- og elinstallationer tillige med traditionelle VVS-installationer og koordinering af bygherreleverancer. Konstruktionsprojektet har fortrinsvis været kvalificering af eksisterende konstruktioner samt etablering af tårnløsningen.


Prionlaboratoriet er med GMO klasse 3* ventilationskrav, da laboratoriet skal anvendes til al diagnostik af ikke-luftbåren smitsom sygdom.


Relevans

Opførelse af nye laboratorier: prionlaboratorium, cytologilaboratorium, øvelaboratorium. GMO mv. Særlige ventilationskrav, myndighedskrav, udført mens øvrige bygning var i drift. Brugerinddragelse af sundhedspersonel og driftspersonel.

1 af 6
Periode2018 - 2021
TypeIngeniørrådgivning
Areal450 m2
BygherreRegion Hovedstaden, Center for Ejendomme
ArkitektArkitektfirmaet Dall & Lindhardtsen
EntreprenørStrømberg & Sahl
IngeniørSpangenberg & Madsen A/S (S&M): Tekniske installationer / ABC Rådgivende Ingeniører A/S (ABC): Konstruktioner.
S&M's rolleTeknisk ingeniørbistand til udarbejdelse af instalroller lations-/konstruktionsprojekt gennem alle faser til og med aflevering af byggeriet inkl. tilsyn og man gelgennemgang, omfattende ventilation, el, CTS, VVS og konstruktioner samt koordinering af byg herreleverancer og teknisk dokumentation.
Spørgsmål?

Kontakt os endelig

KontaktpersonMark Askegren Anderson
Chefrådgiver, PQ, civilingeniør (HVAC, energi og indeklima) & DGNB-konsulent, Albertslund
+45 29 69 99 04maa@sogm.dk
KontaktpersonJørgen Vandborg Andersen
Afdelingsleder i Byggeri Øst & stærkstrømsingeniør, Albertslund
+45 29 69 99 17jvan@sogm.dk