Rovsinggade: Fra lagerlokaler til kontorlejemål
Bygherrens overordnede vision med bygningen er, at den skal fremstå i et industrielt look, så den oprindelig funktionalitet er synlig i den moderne, ombyggede bygning - med bl.a. synlige betonkonstruktioner og installationer i kontorlejemålet.
I Haraldsgadekvarteret på grænsen til Østerbro får en ældre lagerbygning på Rovsingsgade 68 nyt liv. Den store bygning har gennem de seneste år haft skiftende ejere og er ikke blevet vedligeholdt. Nu er der sat gang i en totalombygning, der vil få ejendommen til at genopstå som moderne kontorbygning.
Ombygningen er planlagt med i alt otte kontorlejemål for bygningens 1. og 2. sal samt tre lejemål i stueniveau, ét fælles indgangsparti/atrium og én fælles tagterrasse.
Der er yderlige monteret et solcelle anlæg på 500 m2 på taget kombineret med sedum. Solcellerne er et ønske fra bygherre og indgår ikke i energirammen. Spangenberg & Madsen yder ingeniørmæssig bistand vedrørende vvs- og el-installationer, energi samt brand og indeklima i forbindelse med ombygningen.
Industrielt look - synlig betonkonstruktion
Bygherrens overordnede vision med bygningen er at den skal fremstå med stilarten ”Industrielt Look”, hvor det industrielle præg fra den eksisterende industribygning fastholdes i en moderne bygning med synlige betonkonstruktioner og installationer.
Installationerne er derfor hensigtmæssigt placeret i forhold til deres synlighed og konstruktionernes udformning.
Alt i bygningen er demonteret, ned til de bærende bjælker, søjler og dæk, hvorefter der er monteret ny klimaskærm og nye installationer. På siden af bygningen er der påbygget en ny varmecentral samt placeret en ny transformer.
Ventilation er udført som VAV med ventilationsaggregater monteret i inddækninger på tag med integreret køling. Fremføringer af el og vvs er placeret i gulvopbygningen i stuen frem til skakte, hvor hvert lejemål kan tilgå deres forbrugsmålere.
Kontakt os endelig

