projekter|Rundforbivej 303: Transformation og renovering

Rundforbivej: Transformation og renovering

Projektet omfattede ombygning og optimering af ca. 2.000 m² eksisterende kontordomicilejendom til flerbrugerejendom med fokus på fleksibilitet, moderne arbejdsformer og et højt kvalitetsniveau.

BygherrerådgivningKontorerElVVSVentilationBrand

Ejendommen på Rundforbivej, opført i 1985, er i dag omdannet til et moderne flerbrugerhus med fællesfaciliteter såsom kantine, mødecenter, reception samt bade- og omklædningsfaciliteter.


Før ombygningen fremstod lejemålet som et traditionelt cellekontor med en lukket struktur og installationer dimensioneret til den tidligere arbejdsform. De eksisterende rammer understøttede kun i begrænset omfang nutidige krav til samarbejde, fleksibilitet og hybride arbejdsprocesser.


Ombygningen blev gennemført som led i en ny arbejdspladsstrategi, hvor arealerne blev samlet på ét etageplan for at skabe mere effektive og attraktive arbejdsrammer. Indretningen blev transformeret til åbne kontormiljøer kombineret med mødezoner, projektområder og stillefaciliteter.


Målet med transformationen har været at skabe en tidssvarende og fleksibel kontor-ejendom, hvor moderne teknik, komfort og bæredygtighed går hånd i hånd med respekt for ejendommens eksisterende arkitektur og identitet. Renoveringen understøtter bygherres ambition om at udvikle langtidsholdbare og attraktive erhvervsejendomme med fokus på godt indeklima, energieffektive installationer og høj funktionalitet.


Transformationen tog udgangspunkt i maksimal udnyttelse og videreanvendelse af eksisterende konstruktioner og installationer, hvor det var teknisk og funktionelt muligt

Projektet repræsenterer dermed den ressourcebevidste tilgang til udvikling af erhvervsbyggeri, hvor optimering og transformation prioriteres frem for nybyggeri.

Vi havde en byggesag på Rundforbivej, der var udfordret af en stram tidsplan og en økonomi, der skulle holdes. Samtidigt ville vi godt nå så langt som muligt med bæredygtighed og genbrug. Med Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S og tidlig entreprenørinddragelse kom vi i mål på både tid, kvalitet og økonomi. Senior Projektleder Mads Wilkenschildt Larsen fra ATP Ejendomme

Rådgiverydelser

Spangenberg & Madsen har varetaget den komplette rådgivning som projekteringsleder  og sagsingeniør for el, vvs, ventilation, køling, varme og indeklima, kloak, bygnings-automation og brand, samt koordinering med arkitekt som underrådgiver.


Projektet indebar omfattende tilpasning og optimering af bygningen herunder:


  • Udarbejdelse af plantegninger og arbejds-beskrivelser
  • Ombygning og optimering af ventilations-anlæg til understøttelse af åbne kontormiljøer og skiftende belastninger
  • Tilpasning af køle- og varmeinstallationer med fokus på komfort, energieffektivitet og fleksibel anvendelse af arbejdszoner
  • Upcycling af bygningens eksisterende belysningsløsninger med integrerede og stemningsskabende armaturer placeringer med fokus på atmosfære, brugerkomfort og energiforbrug
  • Tilpasning af el- og datainstallationer til moderne fleksible arbejdspladser og hybride arbejdsmiljøer
  • Integration af tekniske løsninger i det arkitektoniske koncept for at sikre sammenhæng mellem teknik, funktion og æstetik
  • Fokus på driftssikkerhed, energieffektivitet og fremtidig fleksibilitet i de samlede installationer.
1 af 6
PeriodeQ1 2024 - Q1 2025
Type/RådgivningsformTotalrådgiver & Bygherrerådgiver
Areal2.000 m2
BygherreATP Ejendomme
ArkitektOver Byen Arkitekter
IngeniørSpangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S
S&M rolleS&M har varetaget den komplette ingeniørrådgivning som projektleder og sagsingeniør for el, vvs, ventilation, køling, varme og indeklima, kloak, bygnings-automation (CTS), brand og sikring. Brandklasse BK2/3 samt fagtilsyn.
Spørgsmål?

Kontakt os endelig

KontaktpersonPeter Yde Nielsen
Afdelingsleder i Byggeri Vest & stærkstrømsingeniør, Aarhus
+45 29 69 99 26pyn@sogm.dk