Ring til os på43 44 60 00
 

EL

Spangenberg & Madsen er landets ældste rådgivende ingeniørfirma med el-anlæg som speciale – et speciale, der har været en fundamental del af vores forretning siden 1905, og el-rådgivning er fortsat en kernekompetence hos Spangenberg & Madsen.

 

El-faget breder sig over flere brancher og afdelinger

Vores el-faglighed dækker bredt i organisationen, og er forankret i flere afdelinger. Her er du kommet til vores byggeriafdelinger. 

 

Er du interesseret i højspænding, forsyning, katodisk beskyttelse eller nærføring, så klik videre til Infrastruktur & Industri. Du er også velkommen til at ringe på tlf. 43446000 og få afklaret, hvem du skal tale med om netop dit projekt eller din problemstilling.

 

Har du brug for rådgivning vedrørende el-installationer?

Spangenberg & Maden tilbyder rådgivning indenfor alle områder af el-faget. Ring til Spangenberg & Madsens fagchef for el, Michael Lindqvist, for en drøftelse af dine behov og en afklaring at mulighederne.

Du er også velkommen klikke dig videre til vores afdelinger her og tage kontakt. 

 

 

 

 

 

Michael Lindqvist

Fagchef, el og sikring, partner
Stærkstrømsingeniør

Eksamineret Sikringsleder

Tlf. 29 69 99 39

ml@sogm.dk

 

 

S&M tilbyder rådgivning på alle typer projekter

I branchen er Spangenberg & Madsen kendt for at være specialister i el-installationer, og vi løser alle typer opgaver indenfor el-rådgivning lige fra små simple projekter til store komplekse projekter. Intet er for småt og intet er for stort. Vi rådgiver både private og offentlige bygherrer, og indgår ofte i konstellationer, hvor vi rådgiver andre ingeniørvirksomheder, arkitekter og entreprenører.

 

En del af vores rådgivning foregår som underrådgivning til andre ingeniørvirksomheder, der trækker på vores kompetencer og faglighed, når de enten selv mangler ressourcer eller når opgaverne er særligt komplekse eller kræver specialistviden.

 

Andre rådgivningsopgaver udføres som direkte rådgivning og lejerrådgivning, eller som bistand til entreprenører i hovedentreprise, totalentreprise eller det vi kalder entreprenørrådgivning, hvor vi indgår som entreprenørens betroede rådgiver. En sådan opgave består som oftest i optimering, granskning, kvalitetssikring og hjælp til styring af opgaven overfor underentreprenører og bygherren.

 

Den grønne omstilling som gennemgående element i rådgivningen

Bæredygtighed og grøn omstilling er grundelementer i vores ydelser, der meget ofte handler om at optimere på fx elforbrug, forbedre indeklima og sikre forsyning. Vi rådgiver blandt andet om:
 

  • Forsyning og nødforsyning
  • Tavleanlæg og distribution
  • Belysning, ude og inde
  • IT, kommunikation mv.
  • Banetekniske installationer
  • UPS-anlæg

 

Ny el-lovgivning – nye standarder for elrådgivning

Spangenberg & Madsen har som specialistvirksomhed indenfor elektriske installationer gjort et stort stykke arbejde med at implementere den nye el-lovgivning og DS/HD 60364-serie. Den nye el-lovgivning og 60364-serien åbner i meget højere grad end den gamle stærkstrømsbekendtgørelse op for fortolkning og optimeringer af de elektriske installationer primært i forbindelse med kraftinstallationer i føringsveje.

 

S&M kan således både hjælpe bygherren med at udstikke de nødvendige rammer for en given byggesag, og dermed begrænse entreprenørens optimering og fortolkning. Men vi kan også hjælpe en entreprenør med at optimere dennes el-projekt indenfor rammerne af 60364 serien, bygherrens supplerende krav og ikke mindst sund fornuft hentet fra årlange erfaringer med elektriske installationer.

 

S&M har udført interne undervisningsforløb og en intern designmanual, som udstikker retningen for et S&M design af el-installationer jf. den nye 60364-serie.

 

 

Nyheder
News

Kolleganyt
Øget fokus på bæredygtighed
Kolleganyt
Tak for i år
Kolleganyt

Mere info

Bliv ringet op
Ring til os

Få nyhedsbrevet
Tilmeld dig vores nyhedsbrev her